Publiceret: 05/07 2012 09:14 | Opdateret: 05/07 2012 09:29

Ole Nors og Frank Jensen er glade for de mange nye svende.

Festdag for havnearbejdere med beviset i hånden

22. juni var der afslutning for 19 havnearbejdere på Havne- og terminaluddannelsen på AMU Nordjylland. Det var et blandet hold med 13 havnearbejdere fra Ralog og Aalborg Stevedore Company i Aalborg og seks fra Københavns havn.

De fik ikke svendebrevet. Det kommer først til september, når havnearbejderne er færdige med praktikken i hjemmevirksomheden. Men de fik skolebeviset, og alle har bestået med fine karakterer.

Centerchef Henrik Johannesson bød velkommen med et stort til lykke og kunne meddele, at alle havde bestået svendeprøven. Det er et blandet hold fra Aalborg og København, og det har været en god ide at samle de to havne, for det har givet venskaber og sammenhold og kontakter havnene imellem.

To af kursisterne, Henrik Thomsen fra Ralog og Søren Nielsen fra København bestod med gode karakterer, men syntes at der var for lidt relevante fag og andre savnede man. Men det er jo et pilotprojekt, og som et af de første hold, kan der sagtens ske forbedringer, når flere kommer på uddannelsen. Vi foreslår en to-årig uddannelse, sagde Henrik og Søren.

Tillidsrepræsentant for havnearbejderne i Aalborg Stevedore Company, Frank Jensen, var også en af de nye svende. Han mener, at forløbet har kørt fornuftigt under uddannelsen, men savner lidt mere indhold. Uddannelsen vi har fået, ligner mere en chauffør- og terminaluddannelse. Der har været for lidt havn. Det gjaldt også i forbindelse med svendeprøven.  Der er også for lidt relevant grej at arbejde med. Men alt dette kan der rettes op på, sagde Frank Jensen, der var glad over overstået svendeprøve på kollegernes vegne.

Jeg håber, at de fire store havne i Danmark, Århus, København, Esbjerg og Aalborg kan finde ud af at arbejde sammen omkring grej til uddannelsen. Arbejdsgiverne må jo også have en særlig interesse i at have så gode medarbejdere som muligt.

Direktør Jesper Balthazar-Christensen fra Ralog ønskede også havnearbejderne til lykke med uddannelsen. Vi er stolte af jer, og vi glæder os til at få helstøbte udlærte tilbage på arbejdspladsen.

Ole Nors Nielsen, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe var med til at starte den første havnearbejderuddannelse. Den stopped efter tre hold, og nu er jeg glad for, at der igen er kommet gang i uddannelsen, så vi kan få nogle flere faglærte havnearbejdere. Det må være et fælles mål.

Brian Heise, Esbjerg er selv havnearbejder og sidder I 3Fs brancheudvalg for havne- og terminalarbejdere. Stort til lykke med en flot indsats af jer. Jeg har hørt, at I har nogle frustrationer, men som jeg har sagt til mine kolleger i Esbjerg: Glæd jer, I har fået en god uddannelse, som vi laver bedre.

På dagen var der naturligvis alle havnearbejderne, og mange havde valgt at tage konen eller kæresten med til festligheden, der også indeholdt et dejligt brunchbord.

Hele holdet

Hele holdet fra Aalborg Stevedore Company A/S: Frank Jensen, Jørgen Bak, Henrik Kristensen. Fra Royal Arctic Logistics A/S (Ralog): Rasmus Nielsen, Kim Pedersen, Henrik Thomsen, Bo Mortensen, Carsten Nielsen, Johnny Harnie, Jens Christensen, Jesper Møller, Ole Knudsen og Dennis Frøstrup.

Fra Copenhagen Malmö Port: René Larsen, Jørn Laursen, Jan Hjaltelin, Søren Nielsen, Martin Mortensen og Tomas Bertelsen (Ikke med på billedet).

Henrik og Søren

Henrik og Søren mener, at uddannelsen godt kunne vare to år.

 

Henrik Johannesson

Henrik Johannesson: Det blandede hold har givet gode kontakter og venskaber.






Læs op
Print
Send

Nyheder


Tilmeld nyhedsbrev

 

Meld dig ind

Meld dig ind

Få en stærk fagforening i ryggen. 3F er en fagforening med både hjerte og fornuft.
Læs mere.

Gode links

Link til Hvilke busser kører til og fra Hadsundvej 184

Link til AF Jobnet

Link til Spørg 3f

Spisesteder med overenskomst


Aalborg·Hadsundvej 184·9000 Aalborg· Tlf: 70300858· Fax: 70300859· E-mail: aalborg@3f.dk·http://www.3f.dk/aalborg