Nyheder
Tillidsrepræsentanterne banker lønnen op Medarbejdernes lønposer er gennemsnitligt tungere på virksomheder, hvor der også er en tillidsrepræsentant. Det viser en ny undersøgelse.

Hvert år i marts står den på mødeaktivitet og forhandlinger for Lars Peter Beck. Han er ellers som specialarbejder vant til at begå sig i produktionshallen mellem fræsere og drejebænke, men som fællestillidsrepræsentant på virksomheden Elektro Isola A/S i Vejle er det ham og hans to tillidsrepræsentant-kollegaer, der er med til at sikre medarbejdernes lønudvikling ved de årlige lønforhandlinger i foråret.

”Det vigtigste er selvfølgelig, at vi får en lønstigning, som tilgodeser vores kollegaer, og som stadigvæk sikrer, at vi har en konkurrencedygtig arbejdsplads,” siger Lars Peter Beck om ambitionerne for forhandlingerne.

Få styr på din løn Får du nok i løn? Optjener du det rigtige antal feriedage?
Som medlem af 3F kan du bestille et gratis løntjek hos din lokale 3F afdeling.
Få et løntjek
Bliv medlem
Få et løntjek
Bliv medlem

Hvis du vil ligge i den gode ende af lønskalaen indenfor dit felt, så er der noget, der tyder på, at du skal søge mod de arbejdspladser, der har en Lars Peter – eller, med andre ord, en virksomhed med overenskomst, hvor der er en tillidsrepræsentant. 

En ny undersøgelse fra 3F viser nemlig, at den gennemsnitlige løn for 3F’ere er højere på virksomheder, der har en tillidsrepræsentant, end på virksomheder, der ikke har en tillidsrepræsentant.

Hent hele analysen (pdf)
”Når man går sammen, står man stærkere”

Undersøgelsen af lønforskellene viser, at den gennemsnitlige timeløn på arbejdssteder med en tillidsrepræsentant er på 234 kroner i timen og 216 kroner på arbejdssteder uden.

Den rå og direkte lønforskel er altså 18 kroner mere i timen på virksomheder med tillidsrepræsentanter.

Det resultat kommer ikke bag på Lars Peter Beck. ”Det er forventeligt, at lønnen er højere, de steder, hvor der er en tillidsrepræsentant, synes jeg. Jo mere man går sammen om nogle ting, jo bedre og stærkere står man,” siger han.

Elektro Isola A/S producerer elektrisk isolerende kompositmaterialer til blandt andet vindindustrien og transportindustrien. I produktionen arbejder cirka 90 3F’ere, og det er dem, Lars Peter Beck repræsenterer.

Tillidsrepræsentanten kender til virksomheden økonomi

Lars Peter Beck er ikke i tvivl om, at det gør en forskel for lønniveauet, når der er tillidsrepræsentanter til at forhandle løn.

”Når man er tillidsrepræsentant, har man indsigt i virksomhedens økonomi, og hvis ikke der er en tillidsrepræsentant, så er der ikke nogen til at følge det,” pointerer han og fremhæver et andet vigtigt forhandlingsværktøj:

”Vi kender stemningen blandt kollegaerne. Vi ved, hvordan de vil agere på de forskellige beslutninger – negativt eller positivt. Vi er en stor flok, og vi er organiserede.”

Læs om tillidsrepræsentanten

Bliv klogere på, hvordan tillidsrepræsentanten er med til at skabe en bedre arbejdsplads. Du kan også læse mere om, hvordan du selv kan blive tillidsrepræsentant.

Læs mere
Læs mere
Stor forskel

Undersøgelsen går dog et spadestik dybere og kigger både ned i de enkelte 3F-brancher og bagom forhold som erfaring, uddannelsesniveau, jobfunktion og brancher, der kan have en mere generel betydning for aflønningen. 

Det ændrer imidlertid ikke på det overordnede billede, når man ser på fire store overenskomstområder blandt 3F’s medlemmer: Anlægsoverenskomsten, mureroverenskomsten og bygningsoverenskomsten og industriens overenskomst.

Lønforskellen spænder fra gennemsnitligt 4,9 procent for bygge- og anlægsoverenskomsten til 12,7 procent for mureroverenskomsten.

Månedsløn med og uden lønforskel

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt