Arbejdsliv Plus
Sidste anvendelsesdato eller bedst før: Det betyder datomærkerne De to datomærkater ligner måske hinanden, men der er en vigtig forskel. For bare fordi datoen er overskredet, behøver maden ikke nødvendigvis at blive smidt ud.
Det står med småt, ofte printet et lidt undseeligt sted: sidste anvendelsesdato eller bedst før. Men hvad betyder det egentlig, om der står det ene eller det andet? Og er der en forskel?

Ja, det er der. Derfor skal man ikke bare forholde sig til, hvilken dato der står, man skal også forholde sig til teksten. Ellers risikerer man at smide god mad, der stadig kan spises, i skraldespanden.

Ofte kan maden nemlig holde sig længere end datoen på emballagen.
Kommer an på indholdet Den store forskel på, hvornår producenten skal bruge den ene eller anden formulering, er hvad der er i fødevaren, og hvordan den er pakket.

Sidste anvendelsesdato bruges, når maden kan blive sundhedsskadelig efter denne dato, det kan for eksempel være fiskeprodukter.
Så når der står sidste anvendelsesdato, skal maden smides ud, når datoen er overskredet.

Bedst før bruges, når varen falder i kvalitet, men ikke bliver sundhedsskadelig. Derfor kan man ofte stadig spise maden. Her handler det om at bruge sine sanser.

Du kan også støde på betegnelsen ofte god efter. Det betyder det samme som bedst før og er en måde at tydeliggøre, at skraldespanden ikke nødvendigvis er næste destination.
 Næsen og munden er dit hemmelige våben For når madvaren har krydset bedst før-datoen, skal man forholde sig til, om den er blevet fordærvet eller stadig kan spises.

Først kan man se på maden og vurdere, om den er blevet dårlig. Er den for eksempel blevet muggen, skal man næsten altid smide hele fødevaren ud. Er der derimod et blødt, råddent eller misfarvet område, kan det som oftest skæres væk.

Næste skridt er at lugte til maden. Hvis den lugter ubehageligt, surt eller harskt, bør du ikke spise den.

Hvis fødevaren både lugter og ser fin ud, kan man smage på en lille smule af den. Smager den fint, er der ikke noget i vejen med den. Smager den derimod dårligt, skal du smide den ud.

Du skal ikke være nervøs for at blive syg eller dårlig af at have smagt på en lille smule af madvaren, selvom den viser sig ikke at være god.
 Ikke alle fødevarer har en holdbarhedsdato

Det er vigtigt at huske, at datoen, der står på emballagen, kun gælder, hvis man opbevarer maden korrekt. Det står på emballagen, hvis fødevaren skal opbevares ved en bestemt temperatur eller et bestemt sted.

Du kan også komme ud for, at der ikke står en dato. Det kan betyde, at Fødevarestyrelsen har vurderet, fødevaren ikke bliver for gammel. Det er: tyggegummi, eddike, salt, sukker, drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10 og vin.

Ofte står der heller ikke en dato på frugt og grønt. Det skyldes, at det er svært at komme med en præcis dato. Her handler det i stedet om at bruge sine sanser, så man undgår at smide spiselige fødevarer ud.

Kilder: Fødevarestyrelsen, varefakta.dk og Suzie Reitz; Faglærer på Hotel- og Restaurantskolen samt uddannet kok og levnedsmiddeltekniker

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
 Kontakt