Arbejdsliv Plus
Udnytter du dine rabatter? Spar over 6.000 kroner om året med PlusKort Livet er dyrt. Sådan lyder det i reklamerne for et af de danske discountsupermarkeder. Og der kan være noget om snakken.

For der er meget at bruge penge på, når hverdagen skal køre. Udover der selvfølgelig skal være mad på bordet og tøj på kroppen, så er der alle de faste udgifter. Forsikringer, bolig og lignende.

Og det vil jo også være dejligt, hvis der er plads i budgettet til lidt fornøjelse. Og som medlem af 3F kan man få rabat på en lang række af disse udgifter.

Rabat til medlemmer af fagforeningen

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, har nemlig PlusKortet.

Det er en ordning, der giver medlemmer af fagforeningerne i FH rabat på både forsikringer, rejser, tøj og meget mere.

Faktisk kan det løbe op i 6.000 kroner om året, for en gennemsnitlig familie, ifølge beregninger af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Spar især på forsikringerne

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har nemlig beregnet, hvad en arbejderfamilie med to voksne og to børn, der bor i eget hus, gennemsnitligt kan spare.

Højdespringeren er netop besparelsen på forsikringer, men beregningerne viser også, at der er penge at spare på for eksempel tøjregningerne.

De sparede penge kan for eksempel bruges på nogle af alle de andre muligheder for rabatter. Blandt andet er der rabatter på billetter til flere danske forlystelsesparker og museer.

Læs mere og find flere besparelser på pluskort.dk.

Arbejderfamiliens potentielle besparelser med PlusKort

Tabellen viser det estimerede, gennemsnitlige forbrug for en typisk arbejderfamilie med 2 voksne og 2 børn, der bor i hus og har én bil, og de potentielle besparelser, der kan opnås på dette forbrug ved brug af PlusKortets rabatter.

Forbrugskategori Gns. forbrug Potentiel rabat Potentiel besparelse
Forsikringer* 20454 10% 2045
Benzin og diesel 15570 0,23 kr./l. 245
Tøj, kvinder 8772 10% 877
Bilreparation 5405 10% 541
Tøj, mænd 5310 4% 212
Fodtøj 4481 10% 448
Charterrejser 4338 5% 217
Hotel 4159 10% 416
Tøj, børn 3190 10% 319
Leje af feriebolig/sommerhus 2714 10% 271
Dæk 991 10% 99
Boligindretning 990 20% 198
Forlystelsesparker 761 20% 152
Maling 598 10% 60
I alt 77733 - 6101

Anm.: *) Forsikringer omfatter hus-, ulykke-, indbo-, livs-, ansvars-, kasko, rejseforskiringer samt øvrige mindre forsikringsposter. Forbruget er estimeret pba. en tobit-regression, hvor de enkelte forbrugskategori er regresseret pba. indkomst, socioøkonomisk status, antal voksne og børn, antal biler, boligform, alder samt interaktionsled (udvalgt gennem en model selection proces). Beløb fremskrevet til marts 2023-prisniveau på baggrund af forbrugerprisindekset.

Tabel: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og PlusKort.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt