Brød 

• Hvedebrød, som franskbrød, skal opbevares lufttæt ved stuetemperatur. Bager man sit eget brød, eller køber det friskbagt og stadigt lunt, skal det køle af, inden det bliver pakket lufttæt. Ellers risikerer man, at der er for meget fugt i posen, hvilket øger risikoen for mug.
• Rugbrød kan holde sig både ved stuetemperatur og i køleskab. Typisk holder det lidt længere i køleskab, og de mange kerner i et rugbrød sørger for, at brødet ikke bliver for tørt i køleskab, som et franskbrød vil blive.

De fleste rugbrødsfabrikanter anbefaler dog, at rugbrød opbevares ved stuetemperatur.

Kage

• Bradepandekager, som sandkage, og tørkager, som mazarintærter, skal opbevares lufttæt ved stuetemperatur. Ellers bliver de tørre.
• Småkager skal holdes ved stuetemperatur.
  Købte småkager kan opbevares i den originale emballage. Hjemmebagte småkager skal køle af og så pakkes i lufttætte bøtter eller kagedåser.
• Flødekager, cheesecakes og andre kager med store mængder mejeriprodukter skal opbevares i køleskabet, ellers risikerer man at kagen vil smage surt eller i sidste ende give dårlig mave.

Suzie Reitz anbefaler også, at man spiser kagen ret hurtigt og ville selv ikke gemme den længere end til dagen efter.

• Hel frugt og grønt
• Hele frugter og grøntsager holder sig faktisk allerbedst ved en temperatur omkring 12 grader. Det er en temperatur, der er svær at holde i hjemmet, medmindre man har et svaleskab, hvilket de færreste jo har. Så langt de fleste hele frugter og grøntsager holder sig bedst i køleskabet, men mange kan også opbevares ved stuetemperatur.
• Få frugter og grøntsager må dog aldrig komme på køl.
• Bananers kvalitet falder drastisk, hvis de kommer i køleskabet.
• Kartofler har det bedst et køligt, tørt og mørkt sted. Derudover er det vigtigt, at man laver hul i posen, de er købt i. Ellers risikerer man, at kartoflerne spirer eller mugner. Hvis de får sollys, kan de blive grønne og udvikle giftstoffer.
• Tomat holder sig længere i køleskabet, men kan miste smag, da modningen stopper.
• Vær opmærksom på ”ætylen”:
• Frugter og grøntsager udskiller et stof, der hedder ætylen, mens de modner, og nogle udskiller meget mere end andre. Man skal være opmærksom på, at det frugt og grønt, der udskiller meget, ikke skal opbevares for tæt andre frugter og grøntsager.
• Det gælder især: æbler, løg og citrusfrugter. Hvis man opbevarer disse sammen med andre typer frugt og grønt, risikerer man det andet bliver hurtigere dårligt og tager smag af det, det ligger sammen med.
• Vasket, skyllet, skrællet eller skåret frugt og grønt:
• Hvis der er gjort noget ved frugten eller grøntsagerne, skal det altid i køleskabet. Uanset om det er dig selv, der har klargjort det, eller det er købt sådan.
• Bær
• Skal altid være på køl og holder sig sjældent særligt længe. Det skyldes blandt andet, at det ligger meget tæt. Så er der et muggent eller råddent bær, så spreder det sig hurtigt.

• Kød
• Kød skal bare opbevares i køleskab i den emballage, det er købt i. Det er nemlig ofte vakuumpakket eller pakket i en beskyttende luft uden ilt. Det får det til at holde sig bedre, så længe man ikke åbner pakken.
• Fisk og skaldyr
• Ifølge fødevarelovgivningen skal fisk og skaldyr opbevares ved to grader. Men de regler gælder heldigvis ikke hjemme i private køkkener, hvor to grader heller ikke er en mulighed for de fleste. Derfor skal man bare opbevare det så koldt som muligt, hvilket jo for langt de fleste er i køleskabet. Køber man fisk i køledisken i supermarkedet, er de ofte pakket i en beskyttende luftart, hvilket forlænger holdbarhed. Men køber man det i en fiskehandel eller delikatesse, bør man ikke bruge det senere end dagen efter.
• Æg
• Æg fra danske supermarkeder er vaskede, derfor skal de holdes under 12 grader. Derfor bør langt de fleste opbevare dem i køleskabet.
• Pasteuriserede æg skal altid i køleskabet.
• Pålæg
• Kødpålæg skal i køleskabet i den originale emballage. Det kan være en fordel at pakke det i en frostpose. Så undgår man, at pålægget tager smag fra andre madvarer i køleskabet og omvendt.

• Mel, tørret pasta, havregryn, krydderier og andre tørre fødevarer, de såkaldte kolonialvarer, skal holdes tørt og mørkt. Det vil altså sige i et køkkenskab eller lignende. De må aldrig komme i køleskabet, hvor de vil suge fugt til sig.
• De holder sig fint i deres originale emballage, men det kan være en fordel at opbevare det i en tætsluttende beholder, så man undgår skadedyr – og undgår de spreder sig.
• Nødder indeholder meget fedt, derfor må de ikke blive for gamle, da de bliver harske. De kan holde sig lidt længere i køleskabet, men til gengæld falder kvaliteten, da de bliver bløde og seje.

• Mælk, fløde, smør, og andre mejeriprodukter skal altid være i køleskabet.
• Det står på emballagen, hvordan det skal opbevares, men det bedste er som regel i den emballage, det er købt i.
• Ost
• Lige præcis ost er der dog større forskelle på, hvordan de opbevares bedst.
• De skal dog alle være i køleskabet.
• Ost fra supermarkedet som flødeoste, friskost og skiveskåren ost skal gemmes i den originale emballage. Man kan med fordel putte det hele i en bøtte eller pose, så undgår man at resten af køleskabet tager smag og lugt af osten.
• Visse flødeoste kan dog holde sig ved stuetemperatur, indtil de bliver åbnet.
• Ost fra ostehandleren kommer ofte i specielt ostepapir. Det er rigtigt godt til at gemme ostene i, men alternativt kan bagepapir bruges. Her kan det igen være en god ide at lægge det i en plasticpose eller bøtte.

Kilder: Suzie Reitz; Faglærer på Hotel- og Restaurantskolen uddannet kok og levnedsmiddeltekniker, og Fødevarestyrelsen.