Nyheder
Anbefaling: 3F BJMFs Byggegruppe anbefaler alle at stemme NEJ til OK25 Der er hverken værktøjer til at bekæmpe social dumping eller nedsat arbejdstid i OK-resultatet, siger Byggegruppen i BJMF.

BJMFs Byggegruppe anbefaler alle at stemme NEJ til OK25!

I BJMF’s Byggegruppe havde vi samstemmigt vedtaget to hovedkrav til OK25 på byggeområdet: Kædeansvar og nedsat arbejdstid.

Ingen af vores krav er blevet imødekommet i forliget på byggeområdet.

Vores forhandlere har fået dikteret og desværre accepteret et afskriv af industriforliget. Økonomien i gennembrudforlig indeholder en beskeden ramme og under vores forhandlinger har arbejdsgiverne på intet tidspunkt været interesseret i, at omdanne rammen til noget som tilnærmelsesvis skaber positiv forandring for os i byggebranchen.

Over en længere periode er konsekvenserne af den massive udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft blevet synliggjort, blandt andet via diverse tv-dokumentarer og efterbetalingssager. Det understreger det, vi som bygningsarbejdere har kendt og været vidne til i årtier. Vi SKAL have brugbare værktøjer til kampen imod social dumping i vores overenskomster NU, hvis vi skal sikre vores løn- og arbejdsforhold i fremtiden. Økonomiske stigninger til dem som allerede tjener mest, er ligegyldige hvis vi ikke har adgang til vores arbejde fordi arbejdsgiverne foretrækker billig fleksibel underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Alle brancher sammenkædes og vi må aldrig acceptere, at nogle brancher får stoppet et forlig ned i halsen. Vi vil ikke acceptere, at vores forhandlingsret bliver tilsidesat. Det er vores opfattelse, at den ensretning som vi er vidne til, skal nedkæmpes, før det bliver anerkendt som normalen for de fremtidige overenskomstforhandlinger. I fagbevægelse bør vi stå sammen og tager kampen i fællesskab uanset prisen, når arbejdsgiverne er urimelige.

Derfor opfordrer vi alle til at være solidariske med os bygningsarbejdere og stemme NEJ til arbejdsgivernes diktat!

Læs aftalen for Bygge- og anlæg, bygning, murer- og murerarbejdsmand, gulv, industri-overenskomsterne (pdf)

Download udtalelsen (pdf)

Læs også:


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt