Tekst: Anne Mette Omø Carlsen. Foto: Søren D. Andersen
Lønstrukturkomitéen kom i sommer med deres store rapport om løn i det offentlige. Den viste blandt andet, at flere af 3F’s faggrupper halter langt bagud i løn, og derfor er kravet om mere i lønposen centralt ved overenskomstforhandlingerne.
Specialarbejdere får 12 kroner for lidt i timen, når man tager højde for gruppens arbejdserfaring og uddannelse. Sådan lyder en af rapportens konklusioner.
Rapporten undersøger lønforholdene og lønrelationerne mellem personalegrupperne i det offentlige, og den viser blandt andet, at nogle grupper får for lidt i løn i forhold til, hvad de burde få. Rapporten peger også på, at andre faktorer, som efteruddannelse, rådighedstid og skæve arbejdstider spiller ind i sammensætningen af den enkeltes løn. Generelt er der en tendens til at faggrupper med kortere uddannelser, eksempelvis mange 3F’ere, halter bagefter, når det kommer til løn.
Rasmus Bredde, specialarbejder og næstformand i BJMF har nærlæst rapporten og mener klart, at den skal spille en rolle i overenskomstforhandlingerne.
– Det er simpelthen på tide, at dem der fejer gaderne, tømmer skraldespandene, rydder sneen, plejer parker og kirkegårde eller vedligeholder vores idrætsfaciliteter bliver anerkendt, også på lønsedlen, lyder det fra Rasmus Bredde.
Rasmus Bredde påpeger desuden, hvad inflationen har betydet for den almindelige familie med høje prisstigninger på fødevarer og andre fornødenheder, og at lønnen ikke har fulgt med.
Ud af konklusionerne fra lønstrukturkommissionen kom trepartsforhandlingerne, som blev afsluttet i december, og gav et lønløft til fire faggrupper i det offentlige, nemlig sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og sosu’er.
– Det er klart, at mine medlemmer, som er nogle af de lavest lønnede også vil have del i lønkronerne. Trepartsforhandlinger er en ting, men nu gælder det OK24 og vi må lægge massivt pres på, at også andre faggrupper får den helt rimelige lønstigning de bør have, lyder det fra Rasmus Bredde.
Et vigtig krav og omdiskuteret emne er hvordan lønstigningen skal udmøntes, og her er det helt klart, at det skal handle om kroner og øre.
– Hver gang lønnen er steget med 5% har driftschefen med 85.000 kroner om måneden fået over 4.000 kroner, mens min kollega med en månedsløn på 29.000 kroner har fået 1.450 kroner, påpeger Rasmus Bredde.
– Vi betaler hverken smør, husleje eller nye vinterstøvler til ungerne i procent. Det betaler vi med penge. Penge, der er lige meget værd for os alle, og som er lønnen for det arbejde vi udfører. Men den lønstigning, der gives ved overenskomstforhandlinger, er ikke lige meget værd for alle, hvis vi fastholder at forhandle lønnen i det offentlige i procent. Det skaber simpelthen større ulighed mellem faggrupper og mellem køn, siger Rasmus Bredde.
Artiklen er også bragt i Fagligt Fokus nr. 1 2024
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.