Tekst: Anne Mette Omø Carlsen
Jens Gülstorff er uddannet murer og har arbejdet som murer i mange år. Men efter en arbejdsskade i 2014 er arbejdet med badeværelser blevet for hårdt for knæene, og Jens må se sig om efter andre muligheder.
- Jeg har taget et brandteknisk kursus, men fandt ud af, at den vejledning jeg fik ikke var god nok, så det viste sig at det er svært at få arbejde, når jeg ikke er bygningskonstruktør eller arkitekt, fortæller Jens, som derfor måtte lede videre efter arbejde, som kroppen kan holde til.
Samtale med a-kassen gav nye muligheder
Hos a-kassen i BJMF møder Jens en vejleder, som hjælper ham videre i sin jobsøgning.
- Hos a-kassen gennemgik vi mit CV, og vejlederen gør mig opmærksom på, at jeg kan få forskellige tilskud. Jeg får derigennem tilskud til det kursus jeg tidligere har taget, og vi søger penge til, at jeg kan generhverve mit kørekort, fortæller Jens.
Vejlederen fra BJMF søger Murernes Uddannelsesfond om penge til Jens ́ kørekort, og fonden bevilger Jens pengene. Med et kørekort har Jens større mulighed for at finde job.
- Bevillingen fra uddannelsesfonden betød, at jeg kunne komme i arbejde. Jeg har nu fået arbejde i et gulvfirma, hvor jeg blandt andet laver administrativt arbejde, der ikke belaster min krop. Fra 1.oktober er jeg fastansat, siger Jens Gülstorff.
Murernes Uddannelsesfond blev oprettet i forbindelse med fusionen mellem det gamle Murersvendens Forbund og SID.
Fonden giver tilskud til kurser, der er relateret til murerfaget. Der kan i særlige tilfælde laves en konkret vurdering.
Få tilskud til din efteruddannelse
Som murer kan du ansøge om tilskud til at holde dine færdigheder skarpe. Hvis du er i tvivl, om et bestemt kursus giver dig ret til tilskud, så fagforeningen.
Hvis afstanden mellem bopæl og kursussted udgør mere end 120 km tur/retur, kan du søge om tilskud til kost og logi. Tilskuddet er max. 500 kr. pr. overnatning inklusive kost.
Hvis din mester er medlem af Dansk Byggeri, får virksomheden 116 kr. i timen i VEU-godtgørelse, og 55 kr. oveni pr. time fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond pr. medarbejder, der sendes af sted med løn. De tilskud søger mester samme sted, som man tilmelder sig, nemlig på efteruddannelse.dk eller på amukurs.dk
Som murersvend og medlem af 3F kan du ansøge Murernes Uddannelsesfond og få 30 kr. oveni den udbetalte løn. Du skal blot udfylde et ansøgningsskema, som du kan downloade her eller kontakte fagforeningen.
Læs mere: Landsklubben for murer-, stenhugger- og stukkatørsvende
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.