Nyheder
Asbest: Her går grænsen Fra 1. januar 2022 bliver grænseværdien for asbest i Danmark sat markant ned. Dermed bliver grænseværdien herhjemme blandt de laveste i EU.

Efter nytår gælder ny grænseværdi for asbest på de danske arbejdspladser. Grænseværdien for asbest går fra 0,1 fibre/cm3 til 0,003 fibre/cm3.

På nuværende tidspunkt er grænseværdien herhjemme den samme som i EU. Danmark vil altså med den nye grænseværdi være et af de lande, der går foran, skriver Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.

Skærpelsen af grænseværdien sker som opfølgning på en politiske aftale om asbest fra 2018.

En skærpet grænseværdi skal være med til at øge opmærksomheden på, at  arbejdspladserne lever op til de gældende skrappe krav til beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde, hvor der kan forekomme asbest.

Det handler om at undgå, at medarbejderne udsættes for asbeststøv. Derfor er det vigtigt at bruge arbejdsmetoder og værktøjer, der begrænser støvudviklingen mest muligt, grundig rengøring på arbejdsstedet samt brug af egnede personlige værnemidler.

Læs mere om faglige stoffer og materialer


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt