Nyheder
OK25 - Fjern den varierende ugentlige arbejdstid! Sådan lyder opfordringen fra den polske murerlærling Dorota

I forbindelse med generalforsamling i BJMFs byggegruppe den 23. april, var formanden for forbundets byggegruppe, Claus von Elling, inviteret til at tale om de kommende overenskomstforhandlinger.

Det udløste en livlig debat og mange var på talerstolen. En af dem var Dorota, medlem af bestyrelsen i Den polske Klub. Hun præsenterede sig med ordene:

- Jeg er murerlærling og fra Polen og det er som polak, jeg taler nu. Vi vil gerne have fjernet den varierende ugentlig arbejdstid. Vi bliver udnyttet og vi har ingen fordele ud af det. Vi vil 37 timers arbejdsuge ligesom danskerne.

Det er ikke første gang at Den polske Klub har påpeget problemet med den varierende ugentlige arbejdstid, som først og fremmest rammer de udenlandske kolleger. På et optaktsmøde med forbundets Byggegruppe forud for OK23, blev det også rejst.

Skræmmebillede er en realitet
Med overenskomstforliget i 2017 fik arbejdsgiverne mulighed for at varsle systematisk overarbejde i tilfælde, hvor der ikke kan opnås aftale med de ansatte om en varierende ugentlig arbejdstid. Konkret betyder det, at en arbejdsgiver med fire dages varsel kan give de ansatte besked om, at de i en længere periode skal arbejde for eksempel 42 timer om ugen.

Det stødte på højlydte protester i dele af fagbevægelsen – herunder BJMF, der betegnede det som indførelse af 42 timers arbejdsuge. Men topforhandlerne i forbundene afviste det og kaldte det en misfortolkning og en skræmmekampagne. Indenfor byggeriet ville det slet ikke blive brugt, sagde de.

Men de tog fejl. Danske arbejdere er ikke i nævneværdig grad blevet udsat for det systematiske overarbejde – men det er til gengæld de udenlandske kolleger.

Læs også Velbesøgt generalforsamling


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:

  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt