Nyheder
Forbundsdage: To priser til BJMF Stort tillykke til 3F BJMF’s ungdom, der vandt årets Pio-pris for bedste ungdomsarbejde og til AMR'er, tømrer og BJMF'er, Peter Peter Tallquist Nielsen, der fik sat asbest på dagsorden

3F forbundet afholder hvert år Forbundsdage - denne gang i Billund. Her kommer repræsentanter for alle forbundets mange fagforeninger og afdelinger.

På 3F’s Forbundsdage, fik BJMF hele to priser for godt arbejde: Pio-prisen for bedste ungdomsarbejde og en for bedste tillidsvalgte.

Det var formand for BJMF, Claus Westergreen, der på ungdommens vegne tog imod Pio-prisen og forklarede at han tror på at den store selvbestemmelse som ungdommen i BJMF har er en del af forklaringen på at ungdomsarbejdet er så aktivt.

” I BJMF giver vi de unge muligheden for at samles og lave aktiviteter. De får halvdelen af deres kontingenter til at arbejde med, og der er en ansat til ungdomsarbejdet. Men ellers gør de unge selv alt arbejdet.”, sagde han i sin takketale og tilføjede:

”Stol på de unge. Giv dem mulighed for at arbejde på deres måde. Det ville være trist, hvis de arbejdede på samme måde som os, eller lignede os.”

Læs mere om BJMF Ungdom

Årets tillidsvalgte: Tømrer fra BJMF
Hvert år kårer 3F Årets ”Tillidsvalgte” i de fem regioner, som forbundet består.

I Region Hovedstaden gik prisen til tømrer Peter Tallquist Nielsen, arbejdsmiljørepræsentant i firmaet Arne Pedersen A/S.

Han og resten af tømrersjakket har med indædt stædighed fået sat asbest på dagsorden, og afdækket fusk med miljørapporter og lemfældig omgang med asbest på byens byggepladser.

Læs mere om sagen



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt