Det er meget forskelligt fra overenskomst til overenskomst, om du skal arbejde 1. maj, eller om du har en halv eller hel fridag. Her på siden kan du læse lidt om, hvad 1. maj betyder, og hvorfor det er en betydningsfuld dag for 3F.
Tjek din overenskomst, og se om du har fri 1. maj. Du kan selvfølgelig også altid spørge din tillidsrepræsentant eller kontakte din lokale 3F afdeling.
På en stor international arbejderkonference i 1889 blev det besluttet, at 1. maj 1890 skulle være en international demonstrationsdag. Arbejdernes hovedkrav var det samme over hele verden: En arbejdsdag på otte timer.
Men det var en episode 1. maj 1886 i USA, der var baggrunden for beslutningen. Her demonstrerede arbejderne for otte timers arbejdsdag, og der udbrød efterfølgende generalstrejke.
Politiets hårdhændede adfærd resulterede i døde arbejdere under slagsmålene og efterfølgende dødsdomme til andre. Nogle af dødsdommene blev eksekveret.
Derfor blev 1. maj valgt som arbejdernes internationale kampdag.
I Danmark har det været fællesorganisationer eller arbejderpartier, som har arrangeret 1. maj, efter at ottetimersdagen var vundet. I 1970'erne blomstrede 1. maj op og blev en mere generel politisk festdag. Fra 1980'erne samarbejdede venstrefløj og fagbevægelse om dagen.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.