Der er mange måder, du kan finde et job på. Det handler bare om, at du skal spørge dig selv om, hvad du har lyst til at arbejde med. Brug dit netværk, og spørg dine venner, om de mangler nogen, dér hvor de arbejder, eller søg på fritidsjob på en jobportal.
På Fritidsjob.dk kan du læse en masse om, hvilke rettigheder du har på jobbet, og på deres hjemmeside kan du måske finde dit drømmefritidsjob.
Prøv også på Danmarks største jobdatabase - 3F Jobformidling.
Vi står altid klar til at hjælpe dig - uanset om du er i gang med din uddannelse, på en læreplads eller i arbejde.
3F har også en lang række medlemsfordele, der gør at du kan få fri adgang til 3F Superliga og rabat i mere end 1.300 butikker.
Før du sender en ansøgning afsted, er der en masse ting, du kan gøre, som giver dig en bedre chance for at få jobbet. Hos mange virksomheder er det en fordel, hvis du kan vise, at du faktisk interesserer dig for lige netop dem. Vis, at du kender til dem, og at de ikke bare er endnu et firma i rækken.
Tjek deres hjemmeside
Er der noget specielt ved dem, du kan bruge i ansøgningen?
Tjek deres sider på sociale medier
Ofte er sociale medier et sted, hvor du kan få et indblik i, hvordan arbejdspladsen er. Brug det i din ansøgning!
Ring til dem
Det kan virke lidt grænseoverskridende, men det er en god måde at gøre opmærksom på, at du er interesseret i dem. Og så kan det være, at de kan huske dig, når de ser din ansøgning. Men det er vigtigt, at du forbereder et par gode spørgsmål om jobbet og selvfølgelig er venlig og høflig.
Mød op
Hvis jobbet er et offentligt sted som f.eks. en café eller lignende, kan du få et godt indtryk af, hvad det er for et sted. Nogle steder kan det også være en god idé at møde op og aflevere ansøgning og CV personligt, men tjek lige det, inden du møder op.
Huskeregler
Det vigtige indhold
Forsøg at give svar på nedenstående spørgsmål:
Et godt overblik
Hjælp læseren af din ansøgning. Overblik gør, at det er nemmere at huske dig, og det gør det til en bedre oplevelse at læse din ansøgning.
Ret din ansøgning igennem flere gange for stavefejl, og tjek, om du har fået det hele med. Få evt. en anden til at kigge ansøgningen igennem for dig.
Dit CV skal også være opdateret. Har du husket et godt billede, der er taget for nylig?
Afhængig af, hvilket job du søger, kan det være, at du skal vedhæfte anbefalinger, karakterbevis el.lign.
Gem alle dokumenter som pdf, inden du sender det afsted. Og så handler det bare om at krydse fingrene!
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.