Din tillidsrepræsentant fungerer som bindeleddet mellem medarbejderne og ledelsen. De er ansvarlige for at sikre, at overenskomster og andre aftaler mellem fagforeningen og arbejdsgiveren bliver overholdt.
Desuden arbejder tillidsrepræsentanten for at forbedre arbejdsforholdene på vegne af dig og dine kollegaer. Det inkluderer alt fra arbejdsmiljø til lønforhandlinger.
Du kan se tillidsrepræsentanten som din fagforenings forlængede arm ude på arbejdspladserne. Derfor er det oplagt at få hjælp af din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp i forbindelse med din læreplads.
Din tillidsrepræsentant kan hjælpe med alle mulige slags spørgsmål, du måtte have:
Hvis du ikke ved, hvem din tillidsrepræsentant er, så er du altid velkommen til at tage fat i din lokale 3F afdeling. Så hjælper vi dig med at finde ud af det.
Tillidsrepræsentanten vælges normalt af kollegaerne på arbejdspladsen, men reglerne varierer alt afhængigt af virksomheden og overenskomsten.
Der kan for eksempel være regler for, hvor lang tid du skal have arbejdet på virksomheden for at kunne stille op som tillidsrepræsentant.
Som tillidsrepræsentant har du ansvar for at repræsentere dine kollegaer i forhold til arbejdsforhold og sikre, at overenskomsten bliver overholdt, så du og dine kolleger kan gå trygt på arbejde.
Har du lyst til at blive tillidsrepræsentant på din arbejdsplads? Så vil vi meget gerne hjælpe dig i gang!
Du kan læse mere om arbejdet som tillidsrepræsentant. Du er også meget velkommen til at kontakte din lokale 3F-afdeling, der kan hjælpe dig med at komme i gang.
Hvis du har spørgsmål omkring din tillidsrepræsentant, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Som medlem af 3F kan du altid finde os tæt på dig, for vores afdelinger ligger i hele landet.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.