Du skal søge om dagpenge i a-kassen, når du er blevet ledig.
Du skal søge dagpenge via Mit3F. Når du skal søge dagpenge, skal du bruge MitID.
Når a-kassen har behandlet din ansøgning, får du et brev.
Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte din lokale 3F a-kasse
Omkring en uge før den første i hver måned skal du sende dit dagpengekort til a-kassen. Det gør du på Mit3F.
Hvis du indsender dit ydelseskort til tiden, er pengene normalt på din konto ved månedens udgang.
På det første dagpengekort skal fortælle, om du har haft aktiviteter i perioden – f.eks. arbejde, selvstændig virksomhed, ferie eller sygdom.
Senest to uger efter du har meldt dig ledig, skal du oprette et CV på jobnet.dk. Dit CV skal godkendes af a-kassen.
Er der brug for sparring om dit CV kan du henvende dig til afdelingen og få hjælp. CV’et bør være udfyldt inden den første jobsamtale i a-kassen, som du skal deltage i.
Der er en lang række krav og regler, man skal følge, når man får dagpenge. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet – det vil sige, at du skal søge job og være klar til at tage arbejde med det samme. Det er vigtigt, for ellers lukkes der for kassen.
Derfor skal du ret hurtigt begynde at tænke på, hvor og hvordan du vil søge nyt arbejde. 3F har sin egen jobdatabase, 3F Jobformidling, som du også finder på Mit3F.
Du skal selv registrere din jobsøgning i din joblog, som du også finder på Mit3F.
Til 1. jobsamtale aftaler du en plan for, hvordan du søger job, sammen med a-kassen.
Som medlem i 3F har du adgang til Danmarks største jobdatabase, hvor du kan finde mange ledige job – også dem, som 3F får ind direkte fra virksomhederne. Du kan også lægge dit CV ind, så du måske bliver matchet med et job.
Du finder også jobdatabasen – 3F Jobformidling – på Mit3F.
Kontakt din lokale 3F a-kasse, hvis du er i tvivl om noget.
Når du er i arbejde, indberetter arbejdsgiverne din løn og dine arbejdstimer til et centralt register: Indkomstregisteret.
Når du bliver ledig, henter a-kassen oplysninger om din løn og dine arbejdstimer i registret. Derfor skal man ikke længere aflevere sine lønsedler, når man bliver ledig.
Alle oplysninger i Indkomstregistret om dig, kan du finde på borger.dk eller skat.dk. Her kan du selv tjekke op på oplysningerne.
Sammen med a-kassen og jobcentret skal du have lagt en plan for, hvordan du får et arbejde igen. Det skrives ned og kaldes “Min Plan”. “Min Plan” bliver løbende taget op og evalueret og det, I aftaler, skal stå på “min side” på jobnet.dk.
Når du kommer til samtale i jobcenter og a-kasse tages der udgangspunkt i “Min Plan” – så det er vigtigt, at den er god!
Hurtigt efter, at du er blevet ledig, kan du derfor med fordel gøre dig nogle tanker om, hvad du gerne vil, så det kan komme ind i planen.
Har du været (gratis) medlem af a-kassen i ét år, kan du få dagpenge straks efter, at du er færdig med din uddannelse – fra dag ét – hvis du ikke har fået et arbejde.
Når du har fået arbejde igen, skal du ikke længere være tilmeldt som jobsøgende og ledig. Husk at afmelde dig på jobnet.dk.
Du skal deltage i jobsamtaler med a-kasse og jobcenter: Formålet er at hjælpe dig til dit næste varige job. Du skal derfor holde øje med din e-Boks: Når du bliver indkaldt til møde, har du pligt til at møde op. Ellers risikerer du at blive trukket i dagpenge.
Men vær ikke forskrækket over samtalerne: Tænk på, hvad DU gerne vil have ud af det. Er der ikke et kursus, du kunne tænke dig? Har du brug for hjælp til at få lavet en god ansøgning eller CV? Find ud af, hvad du gerne vil, og hvad du kan få ud af jobcentret og a-kassen – brug dem til din fordel.
Forskning viser, at mange ledige bliver stressede. Måske er det sværere at slappe af om aftenen eller i weekenden, når man ikke har været på arbejde. Måske mister man sin selvtillid. Men tag det roligt: De fleste får arbejde igen rimelig hurtigt.
Det kan være hårdt arbejde at søge arbejde. Lad være med at gå i panik og bruge AL din tid på det. Du kan for eksempel beslutte, at du søger arbejde om formiddagen, og laver noget andet om eftermiddagen. Eller brug tre dage om ugen på jobsøgning, og lav noget andet resten af ugen, som giver mening og gør dig glad.
Giv også dig selv lov at holde fri med god samvittighed. Det har du lige så meget brug for som alle andre.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.