Offentlig ydelse
Kontanthjælp Kontanthjælp er en offentlig forsørgelse, som du kan få igennem kommunen, hvis du opfylder nogle betingelser. 

Kontanthjælp er en universel ydelse til folk, der ikke kan forsøge sig selv. Du kan få kontanthjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv og din familie, har udnyttet dine arbejdsmuligheder, ikke kan få arbejde, eller hvis du er syg. 

Du skal desuden bo fast i Danmark og have været udsat for en social begivenhed, f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse.

Se reglerne på Borger.dk
Meld dig ledig

Du kan tidligst få udbetalt kontanthjælp en måned efter den første henvendelse til kommunen. Og du skal opfylde betingelserne en hel måned for at være berettiget til en måneds kontanthjælp. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt kontakter kommunen, efter du er bliver ledig, dine dagpenge er ophørt eller du har fået stoppet en anden social ydelse som f.eks. sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Som hovedregel udbetaler kommunen kun hjælp, hvis du er tilmeldt jobcenteret og udnytter dine arbejdsmuligheder.

For at få fuld kontanthjælp skal du være aktivt arbejdssøgende, hvis hovedproblemet er, at du ikke kan få arbejde. Forhindrer andre problemer som fysisk eller psykisk sygdom dig i at arbejde, skal du ikke være aktivt arbejdssøgende. Men det er op til kommunen at afgøre, om du aktivt skal søge arbejde.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt