Du kan godt blive afskediget, mens du er syg, medmindre andet fremgår af din overenskomst. Men der er stor forskel på, om afskedigelsen skyldes langvarig sygemelding eller forhold, der ikke har noget med din sygemelding at gøre.
Ofte er reglerne bestemt af den overenskomst, du er ansat under. I nogle overenskomster kan det være aftalt, at du i en bestemt periode under sygdom er beskyttet mod at blive sagt op.
Du kan i udgangspunktet ikke blive opsagt på grund af sygdom, fordi sygdom betragtes som lovligt fravær. Der skal være en rimelig grund til at fyre dig.
En rimelig grund kunne for eksempel være, at du har været syg så længe, at virksomheden ikke længere kan få løst arbejdsopgaverne på tilfredsstillende vis, eller at virksomheden ikke har råd til at beholde dig.
Måske har du hørt om 120-dagesreglen. De fleste af 3F’s medlemmer er dog ikke omfattet af den. Hvis du er omfattet af 120-dagesreglen, skal det stå i din ansættelseskontrakt.
120-dagesreglen betyder, at du kan fyres med forkortet varsel, hvis du har været syg i 120 dage inden for de sidste 12 måneder.
I overenskomsten står de grundlæggende regler til fyring under sygdom. Der står dog ikke nøjagtigt, hvor mange sygedage du må have, inden du bliver fyret. Det vil afhænge af omstændighederne. Her er det en god idé at spørge din tillidsrepræsentant eller lokale afdeling, hvis du er i tvivl.
Hver sag om fyring under sygdom skal behandles individuelt. Generelt ser din arbejdsgiver på, hvor længe du har været ansat, hvornår du ventes tilbage på arbejdet igen, og om din sygdomsperiode er sammenhængende eller klatfravær – altså mange enkelte dage.
Hvis virksomheden varsler, at de skal skære ned på antallet af medarbejdere, har du krav på samme vilkår som dine kolleger, der er på arbejde.
Du må ikke stilles ringere og være den første i rækken til at blive fyret, bare fordi du er sygemeldt. Du er på den anden side heller ikke beskyttet mod fyring, fordi du er syg. Men begrundelsen for din afskedigelse skal altid være saglig.
Som medlem af 3F kan du få kyndig rådgivning af faglige eksperter, der kan hjælpe dig på rette vej.
Du får også en lang række medlemsfordele, der gør dit arbejdsliv lettere, tryggere og mere udviklende.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.