37 timers arbejdsuge, fri på barnets første sygedag og gode lønaftaler. Det er alt sammen rettigheder, som fastsættes i overenskomsterne.
Hvis ikke, der er overenskomst på din arbejdsplads, skal din arbejdsgiver som minimum følge lovgivningen. Men for eksempel er der ikke bestemt nogen mindsteløn, og der er heller ikke lovgivning, der pålægger din arbejdsgiver at skulle indbetale til pension.
Hvis du arbejder uden overenskomst, skal du kontakte din lokale 3F-afdeling. 3F kan herefter kontakte din arbejdsgiver for at forsøge at lave en overenskomst.
Det bør fremgå af din ansættelseskontrakt, om du er omfattet af en overenskomst og i givet fald, hvad den gælder. Hvis ikke, der er en overenskomst, skal dine arbejdsvilkår beskrives i ansættelseskontrakten.
Hvis du heller ikke har en ansættelseskontrakt, skal du bede din arbejdsgiver om at få sådan én eller kontakte din lokale 3F-afdeling.
Du kan trygt kontakte din lokale 3F-afdeling, uden at din arbejdsgiver finder ud af, at det er dig, der har kontaktet os. 3F vil aldrig give arbejdsgiveren besked om, at du har kontaktet fagforeningen, eller på anden måde kontakte din arbejdsgiver, uden at du har aftalt det med 3F.
Det er vigtigt, at du kender de arbejdsforhold, du arbejder under.
Vi hjælper dig med at tjekke din kontrakt, så du er helt sikker på, at alt er, som det skal være.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.