Social dumping er en stor trussel for et sundt arbejdsmarked i Danmark. Derfor har 3F mange tiltag, som sikrer danske og udenlandske arbejdere mod social dumping.
Det vigtigste redskab er naturligvis at tegne overenskomster med både danske og udenlandske arbejdere. Derudover har vi mulighed for at oprette konflikt og blokade mod de arbejdsgivere, som ikke vil sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Hvert år besøger vi tusindvis af arbejdspladser – især med udenlandske arbejdere – for at sikre, at forholdene er, som de skal være. Ofte er det på baggrund af anmeldelser fra vores medlemmer, som har set nogle forhold på arbejdspladser, som ikke er i orden.
Alle virksomheder – uanset om de er danske eller udenlandske – skal indgå en overenskomst, og de udenlandske lønmodtagere skal organiseres. Hvis virksomheden nægter at indgå en overenskomst, kan fagforeningen helt lovligt blokere arbejdspladsen.
Hvis en arbejdsgiver nægter at tegne overenskomst med 3F, kan forbundet efter et varsel indlede en blokade. Er der blokade på en virksomhed, må medlemmer af 3F ikke arbejde for virksomheden, før der er tegnet en overenskomst.
Sympatikonflikt
Hvis en blokade ikke fører til en aftale, vil der herefter blive indledt sympatikonflikt mod virksomheden fra øvrige forbund under FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, så virksomheden helt vil blive afskåret fra leverancer og ydelser udefra.
Er der sympatikonflikt på en virksomhed, må hverken medlemmer af 3F og de øvrige forbund ikke levere varer eller ydelser til virksomheden.
Kædeansvar betyder, at det ikke kun er hovedentreprenøren (f.eks. en kommune), der skal overholde reglerne, men at det også gælder for underleverandører længere nede af arbejdskæden.
Grundlæggende handler kædeansvar om, at hovedentreprenøren har ansvaret og hæfter for brud på arbejdsklausulen, selvom fejlen ligger hos en underleverandør.
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.