Stigende usikkerhed, angst og generel utryghed ses oftere og oftere hos vores medlemmer når de deltager i sygeopfølgningssamtaler/møder på Jobcentret.
Frygten for at miste retten til sygedagpenge, frygten for at blive tildelt ressourceforløb efter langvarige sygedagpengeforløb/afklaringsforløb, eller frygten for at gøre noget forkert i sagsforløbet fylder rigtig meget hos mange og der ses et stigende behov for bisidderhjælp i sagerne.
I de senere år har jobcentrene fået større og større fokus på at lukke sygedagpengesager efter en såkaldt ”bred vurdering”, som kan træffes efter 3 måneder på sygedagpenge. Jobcentret skal ifølge Sygedagpengelovens § 7 vurdere om den sygemeldte kan stå til rådighed for det brede arbejdsmarked.
Dette skærpede fokus har ført til mange sygedagpengestop. Ligeledes ses medlemmers ønske om fleksjob eller pension efter længere sygedagpengeforløb/afklaringsforløb at ende i langvarige og udmattende ressourceforløb.
Vi ser en stor utilfreds med afgørelserne og i takt hermed et stort behov for bisidderhjælp herunder hjælp til at anke Jobcentrets afgørelser.
Private udbydere af bisidderhjælp blomstrer i disse år. De tilbyder hjælp i form af bisidderopgaver indenfor en bred vifte af områder herunder i beskæftigelsessager, børnesager m.m. Borgere betaler en høj timeløn til disse udbydere i et sidste håb om at bibeholde deres ret til sygedagpenge m.m.
Den sociale lovgivning er kompliceret og man kan stille spørgsmålstegn til, hvorledes disse private bisiddere er i stand til, at være eksperter indenfor såvel beskæftigelseslovgivningen som indenfor de komplicerede lovgivninger i det øvrige sociale system.
I 3F har du som medlem af fagforeningen mulighed for at benytte dig af os som bisidder i Jobcentersager herunder i sygedagpengesager. I det sociale team i 3F har vi indgående kendskab til bl.a. Sygedagpengeloven og vi vil gerne opfordre til, at man opsøger os såfremt man har behov for hjælp i førnævnte eller lignende tilfælde. Spar pengene og tænk over det, inden I investerer i dyre samtaler hos private udbydere af bisidderhjælp.
Bemærk, at vi også i det sociale team hjælper vores medlemmer i arbejdsskadesager.
Socialrådgiver 3F Randers
Har du forslag til ændringer til artiklen, du er i gang med at læse, er du meget velkommen til at sende din feedback til os.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.