På kontoret i Brønderslev, har vi lokaler der kan lejes af afdelingens medlemmer.
Udlejningslokalet kan rumme 68 personer - og der findes 17 borde og tilsvarende antal stole.
Leje af lokaler koster 1.250 kroner uanset antal gæster. Prisen er inkl.. lys og varme og slutrengøring, samt leje af det tilstedeværende service. (der tages forbehold for prisændringer).
Beløbet på 1.250 kroner betales kontant ved afhentning af nøgle. Yderligere skal der lægges et depositum på 1.000 kroner. Dette depositum vil blive tilbagebetalt, når lokaler m.v. er afleveret i samme stand, som ved overtagelsen.
Nøglen kan afhentes efter aftale med afdelingskontoret i Brønderslev, dog senest tirsdag kl. 17.00 forud for lejemålet. Samme tidspunkt gives der besked om antallet af borde/stole der ønskes benyttet.
Lejer er erstatningspligtig for skader på ejendom, installationer, inventar, service m.v. som tilhører 3F Midtvendsyssel. Lejer er selv ansvarlig for forsikringsdækning af egne medbragte genstande.
Ved fejl- eller manglende betjening af alarm betaler lejer det af vagtselskabet opkrævede gebyr.
Affald - udover der, der kan være i de kommunale renovationscontainere - må ikke henstilles ved redskabsskuret. Overholdes dette ikke, modregnes der i depositummet.
Lejeaftalen er først gældende ved underskrift. Det vil sige, at såfremt lejeaftalen ikke er underskrevet kan den i mellemtiden udlejes til anden side.
3F er jo en fagforening, og vi skal derfor være i spidsen for gode og fornuftige arbejdsvilkår.
Vi skal sikre vores medlemmer, at der er overenskomstdækket på de arbejdspladser hvor vi har medlemmer, men også gerne på alle andre arbejdspladser.
3F arbejder på 6 hovedområder: Industri – Byggeri – Transport – Offentlige – Grønne områder – Hotel og restauration og privat rengøring.
Disse områder forsøger vi at sikre overenskomstdækning. Alle steder hvor der ikke er overenskomst kan der være risiko for social dumping.
Da I er i en fagforening og lejer fagforeningslokaler, vil vi gerne sikre os mod social dumping i vores egne lokaler.
Vi opfordrer jer til at bruge en overenskomstdækket virksomhed i vores lokale område når I bestiller mad til jeres arrangement. I sikre Jer derved også mod social dumpning og kan nyde maden.
Vi opfordrer derfor til at følgende virksomheder bruges:
Der gives 250 kr. i rabat på lejen, hvis ovenstående navne bruges som leverandører.
Som formand for 3F Midtvendsyssel, tager jeg gerne mod henvendelser vedrørende ovennævnte skrivelse.
Med venlig hilsen, og godt arrangement i 3F Midtvendsyssels lokaler
Per Kjeldsen, Formand 3F Midtvendsyssel
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.