En dansk lønkonto er eller et særdeles velegnet middel til at sikre, at lønnen er efter gældende regler og undgå social dumping og arbejdskriminalitet.
Det følger i rækken af forringelser og lempelser fra 2023 for 3. landes arbejdstagere, hvor især nedsættelsen af beløbsgrænsen og ”fast track” ordning for virksomheder med ned til 10 ansatte, skurer fælt i øjnene.
Desuden har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) en praksis, der medfører, at ”sædvanlig løn” defineres som nedre kvartil. Det vil sige den løn, som de 25 procent lavest lønnede får, skal være den løn, som 3. landes borgere har ret til i Danmark.
Hvorfor er det ikke gennemsnittet eller medianen indenfor det enkelte fag i den enkelte region, der skal være udgangspunkt for lønnen? Som det er ellers tilfældet for lønbestemmelserne i ILO -Konvention 94 og i Udstationeringsbestemmelserne, som gælder for mange andre udenlandske arbejdstagere i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek har åbenbart et dybfølt ønske om, at 3. landes arbejdstagere skal behandles under gennemsnittet og ulige, og vil samtidigt mindske muligheden for kontrol af deres vilkår!
På Jobnets hjemmeside kan man læse, at ”EURES står for European Employment Service og er et tilbud til alle EU-borgere, der ønsker at arbejde i et andet EU-land. Her finder du job i udlandet og information om jobsøgning i udlandet.”
Det er en fælles EU-jobformidling. Virksomheder kan også lægge jobopslag på EURES. Det er der bare ikke rigtig nogen danske virksomheder, der gør i nævneværdig grad.
3F har undersøgt hvor meget danske virksomheder anvender EURES i deres søgen efter arbejdskraft. Resultatet er ganske nedslående. Når man indekserer tallene, så er danske virksomheder 4. dårligst i EU til at finde folk gennem EURES.
Danske virksomheder slår kun 32 job op pr. 100.000 indbyggere. I Sverige er tallet 613. I Tyskland 1.088, og i EU som gennemsnit slår virksomhederne 631 job op på den fælles europæiske jobformidling.
Men måske mere interessant er det, at der i 2021 var ca. 25.000 EU-borgere, der lagde deres CV på databasen og eksplicit tilkendegav, at de gerne vil arbejde i Danmark. I 2022 var samme tal steget til 32.000, og i 2023 rundede tallet 60.000. Nu står der over 80.000, der gerne vil arbejde i Danmark. Ansøgerne findes indenfor alle brancher og erhverv!
Med den råben og skrigen der er om mangel på arbejdskraft, hvorfor arbejder de her så ikke allerede? Det må da være noget nemmere at ansætte og integrere EU-borgere i danske virksomheder, end folk der kommer meget langt væk herfra.
Det er virkelig sølle, at danske virksomheder, deres højtråbende organisationer, med DI og Dansk Erhverv i spidsen, og Regeringen ikke anvender mere tid på, at invitere mobile arbejdstagere på det fælles EU-arbejdsmarked på ordentlige og almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Disse EU-borgere kan begynde at arbejde dag ét! Hvis man behandler dem ordentligt, giver overenskomstmæssig løn, pension, feriepenge, særlig lønopsparing og ferie, så vil endnu flere sikkert gerne arbejde i Danmark.
Når virksomhederne ikke bruger mere tid på EURES, så hænger det nok sammen med, at det ikke er manglen på arbejdskraft, der er det vigtige. Det er derimod prisen på arbejdskraften og de vilkår, som man kan slippe afsted med, der betyder noget!
Tænk at en regering går med på den galej!
Af Daniel Dyhrberg, Formand for 3F Frederiksborg
Indlægget har været bragt i Frederiksborg Amts Avis den 6. april, 2024
- Rabat på dine forsikringer
- Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
- Fri adgang til 3F Superliga
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.