Nyheder
Afslag på seniorpension? Visse sager genoptages 3F har vundet en sag om et medlems ret til seniorpension ved byretten i Nykøbing Falster. I sagen, hvor medlemmet i første omgang fik afslag på seniorpensionen var der kke taget hensyn til egen læges vurdering. Denne dom kan få betydning for medlemmer, der i lignende tilfælde har fået afslag.
Nu kan vi nemlig søge om genoptagelse af sagerne.

For at blive tilkendt seniorpension, er der forskellige forudsætninger, der skal opfyldes. Du skal bl.a. have 6 år eller mindre til folkepensionen, og du skal have et fuldtidsarbejde eller fleksjob sammenlagt 20-25 år. Derudover skal du kun være i stand til at arbejde 15 timer om ugen i dit seneste job. Din nedsatte arbejdsevne skal være dokumenteret af din læge. Det er Seniorpensionsenheden i ATP, der afgør ansøgningen om seniorpension.

Vurdering fra lægen

I sagen, som 3F har vundet, er det netop vurderingen fra lægen, som er i spil.

Seniorpensionsenheden og også Ankestyrelsen gav nemlig afslag på ansøgningen om seniorpension, selvom medlemmets læge meget tydeligt havde vurderet, at medlemmet kun kunne arbejde 10 timer om ugen i jobbet. Når Seniorpensionsenheden og Ankestyrelsen ikke anerkendte lægens vurdering, burde de selv have inddraget lægefaglig ekspertise til at vurdere medlemmets arbejdsevne.

Dommen

At Seniorpensionsenheden og Ankestyrelsen ikke havde benyttet sig af sundhedsfaglig rådgivning eller vurdering, afgjorte netop sagen, og dommen lød, at medlemmet fik bevilget seniorpension.

Det betyder, at vi med henvisning til denne dom, nu kan anmode om at få genoptaget sager for medlemmer, der har fået lignende afslag.

 

Vigtigt: Henvend dig i fagforeningen

Vi vurderer, at der kan være mange forkerte afslag på seniorpension.

Det er derfor meget vigtigt, at du henvender dig i fagforeningen, hvis du i perioden siden 1. januar 2020 har fået et afslag på seniorpension, hvor din læges vurdering er blevet underkendt. 

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt