Nyheder
Tak for nu og velkommen til Efter 9 års tro tjeneste som både formand og kasserer takker Helle Osther af i 3F Frederiksborg. Samtidig kan vi byde velkommen til Kim Andersen, der starter 1. juni som økonomiansvarlig.

Tirsdag d. 31. maj var hendes sidste dag på Milnersvej. Helle har valgt nye og spændende udfordringer i sit arbejdsliv og forlader derfor sin stilling som kasserer i 3F Frederiksborg.
Mange af os både kender og holder utrolig meget af Helle Osther, der gennem mange år har gjort en forskel for medlemmerne af 3F.
I 2013 startede hun i medlemsadministrationen i 3F Frederiksborg og overtog Kassererposten i 2015.

I 2017 blev Helle valgt som afdelingsformand og var samtidig A-kasseleder. I 2020 valgte Helle at trække sig som afdelingsformand og vendte tilbage i rollen som Kasserer.
Tiden i 3F Frederiksborg, og generelt i 3F, betegner hun som ”Det har været en fantastisk rejse men samtidig har den også været slidsom. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker, jeg bærer videre i mit hjerte”.

Velkommen til Kim
Onsdag d. 1. juni træder Kim Andersen ind som økonomiansvarlig. Han kommer med en solid erfaring inden for økonomi, regnskab og ledelse fra blandt andet Horesta og AskovFonden.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt