Forholdene har været så grelle, at det har medført uro blandt chaufførerne med trusler om arbejdsnedlæggelse.
Tillidsrepræsentanten henvendte sig derfor til fagforeningen om indkaldelse af et konfliktløsningsmøde, da der, trods tidligere mæglingsmøde om manglende velfærdsforanstaltninger, stadig er mangelfuld rengøring på toiletter og i pauselokaler i bl.a. Holte, Nørreport og Rævehøjvej.
Movia har ansvaret for rengøring
Arbejdsmiljørepræsentanten har gentagne gange bedt om, at forholdene blev bragt i orden. Ledelsen har straks sendt anmodningen videre til Movia, som har ansvaret for rengøringen og selskaberne, som udfører denne, men intet skete.
Af rengøringsfirmaets egen dokumentation fremgår det ligeledes, at der i perioder ikke er foretaget rengøring af toiletterne.
Så kom der gang i kluden
3F anmodede efter tillidsrepræsentantens henvendelse AKT (Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik) om et hastemøde vedrørende den manglende rengøring.
Konfliktløsningsmødet blev imidlertid suspenderet, da det blev oplyst, at Movia straks sendte folk ud til Holte St. og fik gang i rengøringskluden.
Det var godt, men det er samtidig forkasteligt, at det er nødvendigt at holde konfliktløsningsmøder om så indlysende en ting, at der selvfølgelig skal være rent på chaufførernes toiletter.
Hold øje derude om standarden af rengøring falder – i givet fald må vi på den igen!
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.