Nyheder
Chaufførerne trak i håndbremsen og fik sikkerheden skærpet Sammenhold hos de ansatte blev afgørende hos Ditobus i Frederikshavn

Af Helle Møller Riis

Da advarselslamperne havde blinket længe nok i instrumentbrættet, blev det nok for otte buschauffører hos Ditobus i Frederikshavn.

En mandag morgen sidst i januar forlod de pladsen bag rattet i deres del-pause for at gå til fagligt møde for at få arbejdsgiveren i tale:

  • Vi havde inden da gentagne gange påpeget grove fejl og mangler. Den var blandt andet gal med ebs- og abs-systemet, og varmen virkede ikke i flere af busserne. Jeg har tit taget på arbejde en halv time før min vagt for at starte bussen op og skrabe is af indvendig på ruderne for bare at kunne se ud, fortæller Tina Kristensen Andersen, der er fleksjobber og primært kører med skolebørn i Frederikshavn Kommune
  • Jeg holder af mit arbejde som chauffør, og jeg kan godt lide kontakten med børnene og de andre passagerer, men det er vigtigt at sikkerheden er i orden.

    En lus mellem to negle

    Sikkerheden er også altafgørende for Tinas kollega Jan Vinther. Han har tidligere været ansat hos det nu lukkede Citybus i Hjørring, der så stort på vedligehold, og kørertøjerne blev gang på gang taget i politirazzia:

    -Jeg har fået nok af at køre i busser, der ikke er vedligeholdt ordentligt. De kan godt være gamle, men de skal overholde sikkerhedskravene. En lysende lampe er ofte starten på en glidebane, og os chauffører bliver en lus imellem to negle. Kunderne - som de fleste af os elsker - på den ene side, og arbejdsgiver og køreplanen på den anden, siger Jan og fortsætter:

  • I alt for lang tid, var vi ikke blevet hørt, og nu var nok nok. Ledelsen var godt klar over, at den var gal. De bad os om at lave lister over, hvad der var manglede i i busserne. Listen talte alt fra defekte bremser, is på indvendig side af ruden og sæder, der ikke kunne dreje.

    Ekstrabus er nødvendigt

    Det faglige møde i Ditobus Frederikshavn varede 3 timer, og den lokale 3F var med til at få hul på dialogen sammen med tillidsrepræsentant Jette Konstmann.
    Er sikkerheden i en bus ikke i orden, er det nemlig ikke kun til fare for passagerne og personale - det kan ved en politikontrol også koste kørekortet hos den, der sidder bag rattet:

  • Vi bliver som chauffører nødt til at stå sammen. Ditobus har lovet at udbedre fejlene og manglerne. Og vigtigst: De har lovet at sætte en reserve-bus ind i Frederikshavn. Værkstedet gør hvad de kan for at holde busserne i orden, men problemet er, at vi ganske enkelt ikke har tid til at sende busserne på værksted, fordi de ikke kan undværes i køreplanerne. Derfor er ekstra busser den eneste løsning på problemet.

Ud over at det faglige sammenhold gav pote hos arbejdsgiveren, så betød det også et nyt medlem hos 3F Frederikshavn. En af Ditobus chauffører valgte efter oplevelsen at skifte fra det Faglige Hus til netop 3F, der har overenskomsten på chaufførområdet.

 

Fakta Ditobus

Der kører i alt 50 Ditobusser i det nordjyske fordelt mellem 89 Dito-bus-chauffører.

Ditobus i Nordjylland har afdelinger i Aalborg, Brønderslev, Dronninglund, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Terndrup og Østervrå

Ditobus Gruppen er hjemmehørende i Holbæk og tæller også selskaber som Hafnia Rejser, Nilles og Jørns Busrejser

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt