Sundhedsordningen er en del af din pensionsordning i PensionDanmark, så du skal ikke selv have penge op af lommen for at få behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor. Der er adgang til hjælp uanset, om dine problemer er opstået gennem arbejdet eller ej. Sundhedsordningen kan dække op til 15 behandlinger i løbet af 12 måneder.
Du kan få rådgivning og hjælp til at booke tid hos PensionDanmarks erfarne sundhedsfaglige rådgivere. Ring alle hverdage kl. 8-18 på 7010 0806.
199.000 behandlinger i 2023
Næsten 35.000 3F’ere fik i 2023 glæde af behandlinger hos sundhedsordningens fysioterapeuter og kiropraktorer. Medlemmerne fik i gennemsnit seks behandlinger – typisk for problemer i ryg og arme. I alt blev det til 199.000 behandlinger.
Online Læge og Online Psykolog
I sundhedsordningen har du også adgang til Online Læge og Online Psykolog, hvor du – via video – kan tale med en læge eller psykolog. Videosamtalen foregår via PensionDanmarks app eller via pension.dk. Ventetiden er kort, og du kan ofte få en tid samme dag eller aftale en tid en af de nærmeste dage, hvis det passer dig bedre.
Læs mere om dine muligheder for at få hjælp via din sundhedsordning på pension.dk/sundhed.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.