Se resultater
OK23 Nu skal du stemme

Kære medlem

Du sidder nu med overenskomstresultatet 2023 på kantineområdet.

Resultatet indeholder elementer, som betyder noget for dig, der er ansat i en kantine. For at sikre det, har vi haft viden og erfaring med kantinearbejde helt ind til forhandlingsbordet, hvor der har siddet tillidsvalgte fra kantinearbejdspladser, 3F-afdelingsrepræsentanter og folk fra Hovedforbundet.

Vi forsøgte at få indført en tandforsikring, men desværre lykkedes det ikke i denne omgang. Vi kan håbe, vi får mere vind i sejlene til næste overenskomstforhandling i 2025.

En af grundende til at arbejdsgiver har måtte grave dybt i lommerne, hænger sammen med den inflation, der har raseret den sidste tid, hvor vores købekraft er blevet kraftigt reduceret.

Vi ender med et godt forlig, som kan indhente og måske overhale det vi er kommet bagud i købekraft, altså et resultat, der er godt for dig og dine kolleger.

Vi opfordrer dig og dine kolleger til at stemme om resultatet, forhandlingsudvalget for Privat Service, Hotel og Restauration anbefaler, at du stemmer 'ja' til det samlede forhandlingsresultat, så det kan træde i kraft.

Derfor – STEM 'JA' til OK23

Venlig hilsen
Jacob Slesvig, Forhandlingsleder for 3F Privat Service, Hotel og Restauration

Tiltag og forbedringer

Der er fremover to typer tjenere/serveringspersonale i kantineoverenskomsten.

Den normale løn for serveringspersonale uden fagflex andrager pr. time:


Pr. 15. marts 2023 Pr. 15. marts 2024
Grundløn 167,56 kr. 173,31 kr.
 
 
Den normale løn for serveringspersonale med fagflex andrager pr. time:
  Pr. 15. marts 2023 Pr. 15. marts 2024 
Grundløn  167,56 kr.  173,31 kr. 
Flextillæg 4,05 kr.  4,05 kr. 
I alt 171,61 kr.  177,36 kr. 

Der lægges fire uger til de nuværende 36 uger. To uger er øremærkede til den anden forælder, og to uger er til fri fordeling. Pensionsbidraget bliver forøget til den forælder, der tager de første 10 ugers orlov med den nyfødte.

Under de ti ugers øremærkede orlov, indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med ni måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/måned 18,45 kr./2.957 kr. 
Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/måned 3,69 kr./592 kr. 
Samlet bidrag kr. pr. time/måned 22,14 kr./3.549 kr.

Har du mindst seks måneders anciennitet sikres du ret til en realkompetenceafklaring (RKV), med henblik på en gennemførelse af en Erhvervsuddannelse for voksne (EUV1), inden for gastronomuddannelserne, og fra i år kan virksomheden og medarbejderen også aftale et uddannelsesforløb som (EUV2).

Efter aftale med virksomheden og medarbejderen er der nu adgang til forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), Danskuddannelse for voksne (DU), og ordblindeundervisning (OBU), med ubegrænset varighed uden fradrag af medarbejderens ret til selvvalgt uddannelse.

Uddannelsesrepræsentant: Parterne kan ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentant udpege en uddannelsesrepræsentant. Formålet er at sætte efteruddannelse af dig og dine kolleger i system, samt udbrede kendskabet til uddannelsesmulighederne.

Kantineoverenskomstens Samarbejdsfond: Pr. 15. juli 2023 indbetaler arbejdsgiver 40 øre pr. time til Kantineoverenskomstens Samarbejdsfond.

Pr. 1. marts 2024 kan du ikke have mere end én nattevagt om ugen, hvis du er gravid.

Det betyder, at du skal tilbydes andet arbejde for eksempel på daghold, og kan virksomheden ikke det, skal du sendes hjem i de resterende dage.

Det er en forudsætning, at arbejdstilsynet indarbejder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs anbefalinger, og at Barselslovens § 6 stk. 2 nr. 2 giver adgang til refusion.

Valg af tillidsrepræsentant kan ske i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at møde nyansatte, og der må ikke lægges hindringer i vejen for virksomhedens eller medarbejdernes organisering.

En tillidsrepræsentant kan nu vælges efter 8 mdr. anciennitet i stedet for 9 mdr.

Der skal i perioden laves guidelines for det nærmere samarbejde mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen.

Fakta Overenskomsten kort

Løn
Grundlønnen stiger 6,00 kroner pr. time i det første år, og 5,75 kroner pr. time det sidste år – i alt 11,75 kroner pr. time over to år.

Gastronomer og tillærte – timeløn:

15.03.2023 15.03.2024
Grundløn 151,81 kr. 157,56 kr.
Tillært løn 160,81 kr. 166,56 kr.
Fagtillæg 11,45 kr. 11,88 kr.
Fagtillært løn 172,26 kr. 178,44 kr.


Gastronomer og tillærte – månedsløn:

15.03.2023 15.03.2024
Tillært 25.782,67 kr. 26.704,56 kr.
Efter 12 mdr. 26.130,58 kr. 27.052,48 kr.
Faglært 27.617,88 kr. 28.609,29 kr.
Efter 12 mdr. 27.965,80 kr. 28.957,21 kr.


Tjenerreserver:

Første 8 timer 9. og 10. time 11. time og derefter
Tjenerreserver
15. marts 2023 184,80 kr. 274,20 kr. 363,60 kr.
15. marts 2024 190,55 kr. 279,95 kr. 369,35 kr.


Kantineledere:

Pr. 15. marts 2023 28.562,68 kr.
Pr. 15. marts 2024 29.554,09 kr.


Fagtillæg

Fagtillæg betales fremover også til medarbejdere med en relevant faglig uddannelse.

Genetillæg forhøjes

  • 1. marts 2023: 4,5 procent
  • 1. marts 2024: 3,5 procent

Arbejde på særlige tidspunkter:

 

15.03.2023

15.03.2024

Hverdage kl.18.00-23.00

14,63 kr.

15,14 kr.

Lørdag kl. 14.00-23.00

14,63 kr.

15,14 kr.

Søndag kl. 06.00-23.00

46,93 kr.

48,57 kr.

Nat kl. 23.00-06.00

48,26 kr.

49,95 kr.


Reserver:

15. marts 2023 Første 8 timer (30 %) 9. og 10. time (50 %) 11. time og derefter (100 %)
Faglærte:
Grundløn 151,81 kr. 151,81 kr. 151,81 kr.
45,54 kr. 75,91 kr. 151,81 kr.
Alle medarbejdere 4,95 kr. 4,95 kr. 4,95 kr.
I alt 202,30 kr. 232,67 kr. 308,57 kr.

 

15. marts 2023 Alle timer
Tillært:
Grundløn 151,81 kr.
10% 15,18 kr.
Alle medarbejdere 4,95 kr.
I alt 171,94 kr.

 

15. marts 2024 Første 8 timer (30 %) 9. og 10. time (50 %) 11. time og derefter (100 %)
Faglærte:
Grundløn 157,56 kr. 157,56 kr. 157,56 kr.
47,27 kr. 78,78 kr. 157,56 kr.
Alle medarbejdere 4,95 kr. 4,95 kr. 4,95 kr.
I alt 209,78 kr. 241,29 kr. 320,07 kr.

 

15. marts 2024 Alle timer
Tillært:
Grundløn 157,56 kr.
10% 15,75 kr.
Alle medarbejdere 4,95 kr.
I alt 178,26 kr.


Fritvalgskonto

Fritvalgskontoen stiger den 1. marts 2024 med to procent, så fritvalgskontoen fra den 1. marts 2024 udgør i alt ni procent af den ferieberettigede løn.

Pension
Pensionen omfordeles med 2%, så den ikke hedder 8,14%/4%.
Arbejdsgiver betaler pr. den 1. juni 2023, 10,14 procent og medarbejder betaler to procent, det vil sige, at der stadig betales 12,14 procent til dit depot, men du får flere penge udbetalt. Pensionen skal afregnes til PensionDanmark i takt med den optjenes. 

Ferie
Der er nu adgang til at fravige ferielovens §7. Det betyder, at tillidsrepræsentanten ved lokalaftale kan aftale, at der holdes ferie på forskud.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt