Altid superfedt at tage imod en vinder
Den dobbelte danske Tour-vinder Jonas Vingegaard landede onsdag formiddag i Københavns Lufthavn til behørig fejring på Rådhuspladsen.
Da privatflyet fra Amsterdam var landet lidt efter klokken 11, stod brandmænd klar med en vandportal.
Der var i alt 12 brandmænd involveret i æresportalen. De mødtes klokken ni onsdag til morgenbriefing med de to skumtændere SKUM 3 og SKUM 4 på Whiskey 1, som er den standplads, som Jonas Vingegaards fly taxiede ind på efter landingen.
- Vi skulle træne de perfekte skud. Der må ikke ske nogen fejl, og sikkerheden skal være på plads, siger 37-årige Morten Thinggaard.
Da flyet trillede ind, startede de først de små bumper-vandkanoner, fem sekunder senere tagkanonerne, der så sprøjtede omkring et minut, siger Morten Thinggaard, der i fem år har været brandmand i lufthavnen.
- Det er første gang, at vi har dobbelt-portal. Men nu er han jo også dobbelt Tour-vinder.
Morten Thinggaard har to gange før fejret store danske sportspræstationer: Håndboldherrerne og Vingegaards første Tour-sejr.
- Det er altid superfedt at tage imod en vinder. Og noget ekstra for mig, når det handler om cykling - jeg har set Tour de France hele sommeren, siger han.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.