Nyheder
Ukrainsk hilsen på 1. maj i Kastrup 3F Kastrup satte fokus op international solidaritet på 1. maj. Oleksandr Kyselov fra Ukraine holdt denne tale, som du kan læse her på dansk. Den blev oversat og taget godt imod fra salen.

Kære kammerater,
Det er mig en ære at dele dette øjeblik med jer.

Jeg er født og opvokset i landets industrielle hjerte og jeg husker, hvordan det føles at være fuldstændig magtesløs.
Hvordan arbejdere blev berøvet værdighed og tvunget til at være marionetter af kapitalen: at stemme på dem de siger, arbejde, som de befaler, og så længe de syntes, betale bestikkelse for at få job hos dem, jobs, der kan sende dig i graven.

Derfor har jeg valgt at turde arbejde for at opbygge den kollektive magt til vores fælles bedste.
Det er derfor, jeg taler til jer i dag på vegne af Sotsialnyi Rukh, en politisk gruppe, der arbejder side om side med arbejderbevægelsen i Ukraine. Med sygeplejersker i Lviv, minearbejdere i Kryvyi Rih samt jernbanearbejdere og kranførere i Kiev.

Sidste år skete det mest forfærdelige - en krig kom til vores land. Den har bragt død, ødelæggelse og terror med sig.
Tusindvis af arbejdere trådte til og kæmper nu mod russisk aggression. De har brug for jeres opbakning, de har brug for våben for at overleve og for at forsvare deres hjem.

Tusindvis af andre holder landet oven vande. De producerer og reparerer, de transportere, de uddanner, og de redder liv. Det gør de under farlige forhold, og til en elendig løn.
De ofre, som folk bringer nu, må ikke glemmes!

I fremtidens Ukraine bør deres interesser være i centrum. Derfor har vi brug for jeres politiske støtte, da vores regering desværre er langt mere optaget af investorernes og oligarkernes ønsker.
Der er også tusinder, der søgte ly i Danmark. Uden at have nogen penge, uden at kende nogen, uden at kunne tale dansk eller endda engelsk, men de var ofte ansvarlige for deres familier. De er de sårbare, og de kan nemt blive udnyttet og misbrugt af arbejdsgiverne.
Jeres engagement er essentielt for at forhindre dette. Ræk jeres hånd ud og hjælp dem med at organisere sig!

Jeg kender ikke noget, der er mere inspirerende, end at folk over hele verden ser efter og bekymrer sig for hinanden.
Vi taler forskellige sprog og står over for forskellige udfordringer, Men ingen er mere eller mindre vigtige. I dag er vores dag, og vi står sammen!
I Ukraine, Danmark, Palæstina, Tyrkiet, Syrien, Sydafrika, Yemen eller Myanmar.

Sammen vinder vi, splittet falder vi!

Længe leve fred og international solidaritet!


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt