Nyheder
Udtalelse Lager og terminalarbejdere fra transportområdet udtaler følgende 91 tillidsrepræsentanter samlet til Lager- og Terminalkonferencen på Langsøhus, den 11. og 12. januar 2025, udtaler følgende

91 tillidsrepræsentanter samlet til Lager- og Terminalkonferencen på Langsøhus, den 11. og 12. januar 2025, udtaler følgende

Vi ønsker mere i løn og et bedre arbejdsliv.

Mere i lønposen til OK 25
Inflationen i Danmark er faldende men priserne på daglig varer er stadig tårnhøje, det til trods for at virksomhederne skovler penge ind som aldrig før. Derfor er mere i løn et af hovedkravene, ja kort sagt lønefterslæbet skal indhentes så købekraften svarer til priserne på dagligvarer.

Glem ikke lærlinge
Vi har ved de sidste mange overenskomstforhandlinger ikke prioriteret lærlingelønningerne højt nok, det skal ske denne gang. Lærlinge skal som minimum have samme lønstigninger som de voksne, altså samme kroner/øre stigning og ikke en procentsats stigning.

EU-mindsteløn
Uanset resultatet af OK 25 forhandlingerne, er der desværre en stor ubekendt faktor. Hvis vi taber sagen om EU´s indblanding og diktering af en national mindsteløn, kan det smadre vores danske aftalemodel. Hvis vi taber sagen ved EU-domstolen, forlanger vi at 3F, FH, Regeringen og Folketinget gør alt hvad der er muligt og umuligt for at vi beholder vores danske aftalemodel usvækket.

Arbejdsmiljø
Vores kollegaer på lager og terminalerne er mere end nogensinde udsat for ukontrolleret overvågning, som fører til stress og nedslidning pga. dårligt arbejdsmiljø. Dette skal stoppes bl.a. ved at give AMRér bedre arbejdsvilkår. 0-timers kontrakter, vikarer og andre ustabile ansættelser skal stoppes Arbejdsmarkedets parter må tage ansvar og sikre, at alle ansættes på overenskomstsikrede vilkår, som vil give et værdigt arbejdsliv for alle.

Arbejdskriminalitet
Arbejdskriminalitet er foruroligende stærkt stigende og det skal stoppes ved indførsel af forstærket kædeansvar og andre tiltag som kan forhindre social dumping. Vi forlanger at alle virksomheder såvel danske som udenlandske følger overenskomster på deres område, så der bliver levet op til den danske aftale model.

Arbejdsliv kontra familie- og fritidsliv
Virksomhederne har fået masser af fleksibilitet ind i overenskomsterne ved de sidste mange overenskomstfornyelser, nu er det vores tur. Vores medlemmer skal have et liv hvor balancen mellem de tre faktorer hænger sammen.

Vedtaget den 12. januar 2025


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt