Nyheder
Generalforsamling for 2020 - faglig orientering Faglig orientering fra 3F Midtfjord

3F Midtfjord havde på generalforsamlingen torsdag i sidste uge premiere på "Faglig Orientering"; En lille publikation til deltagerne i generalforsamlingen og til andre interesserede.

- Vore opgaver er vokset i omfang. Det betyder, at det er svært at få det hele med i min beretning, siger formand Lene Haugbølle. Derfor søger vi at give yderligere information på denne måde.

"Faglig orientering" beretter således bl.a., at 1186 medlemmer har været i forbindelse med fagforening/A-kasse sidste år. Afdelingen er nede på et ledighedsniveau, som ligger lavere end det vi havde i sommeren 2019, trods coronaen.

3F Midtfjord oplyser også, at konflikten med selskabet Rimbach, som ejer Løgstør Parkhotel og Hotel du Nord i Løgstør - ikke er afsluttet. Men formanden håber på en snarlig positiv løsning, da virksomheden har tilkendegivet, at den ønsker at lave overenskomst med 3F.

Det nye informations-initiativ rummer en række oplysninger fordelt på følgende arbejdsområder:

  • Bygge-Anlæg
  • Transport 
  • Industri
  • Offentlig område
  • Det grønne område
  • Privat service, hotel og restauration
  • Socialrådgiver

Regnskabet blev gennemgået af afdelingens økonomiansvarlige - Jan Kalstrup, Nibe, mens A-kasseleder Brian Bertelsen, Gedsted fremlagde orientering fra A-kassen.

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt