Økonomi og balancen mellem arbejdsliv og familieliv har været i fokus, når vi over de seneste måneder har forhandlet løn- og arbejdsvilkår. Nu har et flertal af 3F’erne har stemt ja til de nye overenskomster.
53,2% af de stemmeberettigede 3F’ere stemte om overenskomsterne, og 74,3% af dem stemte ja. Dermed er de forhandlede overenskomster gældende fra 1. marts 2025 til 28. februar 2028.
Gode overenskomster er noget, vi arbejder os til sammen. Allerede i foråret 2024 begyndte vi at samle forslag til forbedringer ind hos medlemmerne. Efterfølgende er forslagene blevet samlet og kvalificeret i medlemsundersøgelser og til arrangementer i hele landet.
Arbejdet med overenskomsterne foregår i 3Fs grupper - sådan sikrer vi, at din overenskomst bliver forhandlet af folk, der er eksperter på netop din branche.
Bredt funderede forhandlingsudvalg sikrer, at topforhandlerne ikke står alene, men har organisationens erfaringer med sig, for at kunne sikre de bedst mulige overenskomster.
Forhandlingerne stod på i starten af 2025, og i slutningen af marts blev de nye overenskomster sendt til afstemning blandt medlemmerne.
8. april 2025 sluttede afstemningen, hvor et flertal af de stemmeberettigede medlemmer stemte ja. Dermed er de nye overenskomster gældende fra 1. marts 2025 og frem til 28. februar 2028.
3F’s overenskomster for offentligt ansatte og enkelte grupper af privatansatte blev fornyet i 2024. De bliver forhandlet igen i 2026, og allerede nu er forberedelserne i gang.
Du kan finde de nyeste overenskomster, der blev forhandlet i 2024, på vores hjemmeside. Du kan også læse mere om overenskomstforhandlingerne i 2026.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.