Transportgruppen
OK25: Redderoverenskomsten Her kan du se, hvad der er blevet forhandlet hjem i aftalen for redderoverenskomsten.

Her kan du se, hvad der er blevet forhandlet hjem på redderoverenskomsten.

Aftalen betyder blandt andet, at din løn som minimum vil stige med 3.000 kroner om måneden for en arbejdsuge på 37 timer. 3F Transport forventer, at det sikrer en reallønsfremgang.

Men overenskomster handler om meget andet end løn. Med denne overenskomst investerer vi i medarbejdernes trivsel og sikrer samtidig den enkelte mere fleksibilitet og frihed.

Sådan forbedres din overenskomst

Løn

  • Normaltimelønnen stiger med 5 kroner i 2025, 4,75 kroner i 2026 og 4,50 kroner i 2027. I alt 14,25 kroner i timen. Det svarer til i alt 2.300 kroner mere om måneden.
  • Lærlingelønnen stiger med 4,5% og 3,5%. Den særlige opsparing for lærlinge stiger med 2% og ender på 5%.

Særlig opsparing (fritvalg)

  • Den særlige opsparing, der sikrer hver enkelt ansat frit valg mellem pension, frihed eller udbetaling som løn, hæves til 11 procent af lønnen per 1. marts 2027. 

Pension 

  • Arbejdsgivers indbetaling til din pension stiger med 1 procent 1. maj 2025. Dermed indbetaler arbejdsgiver fremover 11 procent, og lønmodtager betaler fortsat 2 procent.

Fleksibilitet og frihed

  • Der gives nye rettigheder til at holde fri via særlig opsparing. Der indføres ret til frihed ved barns tredje sygedag, ret til to børnebørns-omsorgsdage, samt ret til at holde fri til at ledsage nær familie ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder. 
  • Seniorer får ret til 46 seniorfridage om året svarende til en ugentlig fridag. 

Trivsel

  • Der oprettes en fælles samarbejdstjeneste, der skal fremme trivsel og forebygge chikane og konflikter på arbejdspladserne.

Du kan læse mere om ændringerne her

Læs mere om ændringerne

Normaltimelønnen stiger med

  • 5 kroner 1. marts 2025
  • 4,75 kroner 1. marts 2026
  • 4,50 kroner 1. marts 2027.

I alt 14,25 kroner i timen.

Det svarer til 2.300 kroner om måneden over tre år.

Den særlige opsparing, der sikrer hver enkelt ansat frit valg mellem pension, frihed eller udbetaling som løn, hæves til 11 procent af lønnen. 

Der har tidligere været forskellige satser, men fremover får alle den samme procentvise indbetaling til deres særlige opsparing, hvilket har været et stort ønske fra medlemmerne. Det betyder, at reddere i liggende sygetransport, siddende sygetransport, assistance og nogle montører vil få en lavere stigning på timelønnen i 2025 og 2026, fordi de til gengæld stiger mere på den særlige opsparing. I 2027 vil timelønsstigningen være den samme for alle.

 

Ferietillægget hæves til 2,5 procent. 

Der har tidligere været forskellige satser, men nu får alle den samme procentsats på ferietillægget, hvilket har været et stort ønske fra medlemmerne. Det betyder også, at reddere i liggende sygetransport, siddende sygetransport, assistance og nogle montører vil få en lavere stigning på timelønnen i 2025 og 2026, fordi de til gengæld stiger mere på ferietillægget. I 2027 vil timelønsstigningen være den samme for alle.

 
Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med 1 procent per 1. maj 2025. Dermed indbetaler arbejdsgiverne fremover 11 procent, og lønmodtagerne betaler fortsat 2 procent.

Genetillæg stiger

  • 3,5 procent 1. maj 2025
  • 3,5 procent 1. marts 2026
  • 3,5 procent 1. marts 2027.

Der gives nye rettigheder til at holde fri via særlig opsparing.

Forældre får ret til at holde fri ved barns tredje sygedag, og bedsteforældre får ret til to børnebørns-omsorgsdage. Samtidig får ansatte ret til at holde fri til at ledsage nærtstående familie ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder. (Op til to dage og ved kritisk sygdom op til fem dage.)

Seniorer får ret til en ugentlig fridag eller anden placering af op til 46 seniorfridage om året. Det er 14 dage mere end i dag. Man kan vælge at betale seniorfridagene selv eller trække på den særlige opsparing eller pensionsindbetalingen.  Autoreddere får fremover endnu en vej til at blive faglært. Det bliver muligt at tage svendeprøven uden at være afhængig af en aftale med sin arbejdsgiver. Den fælles uddannelsesfond dækker løn under svendeprøven.  Der oprettes en fælles samarbejdstjeneste med to konsulenter – én fra 3F Transport og én fra arbejdsgiverorganisationen, der skal fremme trivsel og godt arbejdsmiljø og forebygge chikane og konflikter lokalt på arbejdspladserne. Tjenesten skal understøtte virksomhedernes arbejde med psykisk arbejdsmiljø.  Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af 3F Transport, modtager et årligt vederlag på 9.000 kroner. Forældre får to ugers ekstra betaling med fuld løn under forældreorlov. Ugerne er til fri fordeling. Soloforældre kan overdrage dele af orloven med fuld løn til nærtstående familiemedlemmer, og der er mulighed for at dele barselsorloven på fuld løn mellem mere end to personer.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt