Nyheder
Hjemrejseforsikring Kom gratis hjem fra ferie, hvis sygdommen rammer dig eller familien

3F kan sikre dig ved sygdom/hjemtransport under din ferie

Er du omfattet af forbundets kollektive ulykkesforsikring, har forbundet og Alka udvidet dækningen på din ulykkesforsikring, således at du og din familie er dækket af en hjemtransportforsikring ved akut sygdom eller tilskadekomst i udlandet.

 Hvilke rejser dækker forsikringen?

Forsikringen dækker ferie - og studierejser i op til en måned ude af Danmark.

Ved studierejser forstås rejser, hvor sikrede ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet.

Forsikringen dækker i følgende lande:

- Andorra, Azorerne

- Belgien, Bulgarien

- Cypern

- Estland

- Finland, Frankrig, Færøerne

- Gibraltar, Grækenland, Grønland

- Isle of Man, Irland, Island, Italien

- Kroatien, Kanariske Øer, Kanal øerne (Jersey, Guernsey m.m.)

- Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg

- Madeira, Malta, Monaco

- Nederlandene / Holland, Norge

- Polen, Portugal

- Rumænien

- San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige

- Tjekkiet, Tyskland

- Ungarn

- Vatikanstaten

- Østrig

 

Hvem dækker forsikringen

Forsikringen dækker medlemmet og dennes husstand. Ved husstand forstås personer, der er gift med henholdsvis lever i fast parforhold med medlemmet, samt børn og adoptivbørn.

Det er en forudsætning, at ovenstående personer, er tilmeldt samme helårsadresse på Folkeregisteret som medlemmet.

Derudover dækkes udeboende delebørn af et medlem af husstanden, såfremt barnet er under 21 år og rejser sammen med et medlem af husstanden.

Forsikringen erstatter rimelige og nødvendige udgifter i udlandet til hjemtransport til Danmark, med almindeligt transportmiddel, ambulance eller ambulancefly, som følge af akut sygdom eller tilskadekomst under rejsen og den planlagte rejse rejserute ikke kan gennemføres af lægelige årsager eller det planlagte rejseforløb er overskredet af lægelige årsager.

Hvad erstattes

Rimelige og nødvendige udgifter i udlandet - ved skadestilfælde omfattet af den offentlige rejsesygesikring

- til transport til Danmark med almindeligt transportmiddel, ambulance eller ambulancefly samt kontakt til Falck TravelCare.

Hvis du får brug for øjeblikkelig hjælp i udlandet, skal du altid (uanset ugedag og tidspunkt) kontakte Falck TravelCare på

- Telefon + 45 70 27 14 33

- Telefax + 45 70 27 14 22

- Mail: rejsealarm@alka.dk

 

Det er vigtigt, at du gemmer ovenstående oplysninger, f.eks. på din mobiltelefon, således at du altid har nummeret, hvis du skulle få brug for det.

Ved hospitalsundersøgelser /-indlæggelser er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter Falck TravelCare på telefon +45 70 27 14 33. Undlad at skrive under på erklæringer, formularer m.v. før du har været i kontakt med Falck TravelCare.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt