Dansk skibsfart havde været forberedt på den forrige krig (1. verdenskrig).
Var der ingen, som havde forestillet sig, at Danmark kunne blive besat og størstedelen af handels- flåden afskåret hjemmefra, som det skete den 9. april 1940?
Ingen myndigheder. Ingen af de søfarendes organisationer. Men nogle store rederier havde truffet deres forholdsregler. J. Lauritzen havde givet sine kaptajner instruks om, at de skulle søge ind til neutrale havne, hvis de mistede forbindelsen med København.
ØK havde instrueret kaptajnerne om at sætte sig i forbindelse med kompagniets oversøiske afdelinger og datterselskaber.
Og få timer før tyskerne rykkede ind i Danmark, telegraferede A.P. Møller med rettidig omhu til sine skibe ude i verden: søg neutral havn. Rederne regnede med, at deres skibe ville blive taget som krigspriser af de Allierede.
Sådan skrev Christian Tortzen i Sømændenes Forbunds 100 års beretning.
Den 1. januar havde Stauning holdt nytårstale i radioen:
størst Taknemlighed og Anerkendelse skylder vi det Erhverv, hvis Udøvere hver Dag sætter Livet som Indsats, og som i de svundne Maaneder har set mange brave Mænd miste Livet i Landets Tjeneste. Lad os samles i en Tak og i et Løfte om, at den Daad, Søfolkene udfører, ikke skal blive glemt.
Da Stauning talte, drejede det sig om ni skibe og 112 søfolk. Om de to af skibene vidste man med fuld sikkerhed, at de var torpederet uden varsel. Om flere af de øv rige kunne der ikke være megen tvivl.
Det var imod Folkeretten. Imod den dansk- tyske ikke-angrebspagt fra maj 1939. Men statsministeren var forsigtig og ville ikke vække mishag hos den store nabo ved at sige sandheden.
Christian Tortzen i Sømændenes Forbunds 100 års beretning.
Den 9. april 1940 blev omkring halvdelen af de civile søfolk og to tredjedele af tonnagen blev afskåret fra Danmark. Den danske handelsflåde på omkring 420 skibe over 500 bruttoton var dermed delt.
Selvom besættelsen kom som en overraskelse tog flere rederier foranstaltninger umiddelbart inden og fælles for dem var ordren om at søge neutral havn. De danske kaptajner fulgte ordren eller valgte selv eller under pres fra besætningen af søge mod en britisk eller fransk havn, hvis der ikke forelå instrukser. I Storbritannien blev de danske skibe formelt beslaglagt og søfolkene fik tilbud om at fortsætte deres tjeneste under britisk flag.
Omkring 90 procent valgte at sejle for briterne. Dermed kom de omkring 6.000 civile søfolk til at gøre allieret tjeneste ved at sejle under de skærpende omstændigheder som krigen bød på. Danske søfolk kom derved til at indgå i den livsvigtige konvojsejlads mellem USA om Storbritannien, men også i egentlige militæroperationer som f.eks. landgangen i Normandiet 6. juni 1944, hvor omkring 25 danske skibe 800 danske søfolk var en del af angrebsflåden.
Krigssejlernes historie er beskrevet i Christian Tortzen ”Kampen på havet” (2011) og ”Krigssejlerne” (1995).
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.