Dagbladet Arbejderen. ML@ARBEJDEREN.DK

Den 9. juni skal Danmark vælge 15 ud af i alt 720 medlemmer til EU-parlamentet.

Dette parlament bliver ofte beskrevet som EU’s eneste demokratiske organ.

Men faktisk kan EU-parlamentet slet ikke fremsætte og vedtage egne lovforslag. Parlamentet kan kun vedtage forslag og ændringsforslag.

Det er nemlig den ikke-folkevalgte EU-kommission, der er det eneste organ i EU, der har ret til at udarbejde og fremsætte forslag til lovgivning i EU.

De danske vælgere har med deres stemmer kun indflydelse 15 ud af de i alt 720 mandater i EU-parlamentet.

Parlamentet er blot en assistent Forperson for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite er ikke i tvivl, når hun skal beskrive det “parlament”, som danskerne kan stemme til den 9. juni.

– EU-parlamentets betydning er meget begrænset i forhold til, hvordan vi normalt tænker et parlament. EU-parlamentet kan kun stille ændringsforslag til den lovgivning, som EU-kommissionen foreslår. EU-parlamentet assisterer altså blot den ikke-folkevalgte EU-kommission med at få sin lovgivning igennem, fortæller Susanna Dyre-Greensite og fortsætter:

– Når vi stemmer til Folketinget, så stemmer vi på politikere, der kan fremsætte lovforslag, der ændrer den måde, vi indretter Danmark på. Men i EU kan Parlamentet ikke fremsætte og vedtage sine egne lovforslag og dermed beslutte, hvilken vej EU skal gå.

EU-parlamentet har heller ingen indflydelse på, hvordan EU’s “regering” – nemlig EU-kommissionen – skal sammensættes.

– EU-parlamentet kan ikke bestemme, hvordan den magtfulde EU-kommission skal se ud. EU-kommissionen bliver udpeget af EU-rådet med kvalificeret flertal – uden om EU-parlamentet.

EU-parlamentet skal kun godkende den samlede Kommission, som Rådet har udpeget, konstaterer Susanna Dyre-Greensite.

Hun uddyber:
– Og EU-parlamentet har slet ikke den samme demokratiske kontrol med EU’s “regering”, EU-kommissionen, som et normalt parlament har. Parlamentet kan eksempelvis ikke vælte en korrupt kommissær – som vi har set mange af igennem tiden. EU-parlamentet kan kun vælte hele Kommissionen, og det er kun sket en enkelt gang i hele EU’s historie.

EU-traktaten binder de folkevalgte på hænder og fødderEU-parlamentets handlemuligheder er yderligere begrænset af den overordnede ramme for EU, nemlig EU’s forfatning – Lissabon-traktaten – som er grundlaget for EU, og som skal overholdes af alle institutioner, også EU-parlamentet.

– Det betyder, at store og vigtige dele af EU’s politik slet ikke er til debat. EU’s meget politiske forfatning begrænser EU-parlamentets rolle. Den helt overordnede økonomiske politik i EU – er fastlagt i EU’s traktat. Og den er ikke til diskussion.

EU-parlamentet må eksempelvis ikke vedtage beskyttelse og miljø- og arbejdsmiljø, der strider imod varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er også skrevet ind i traktaterne, at der skal være en landbrugsstøtte i EU, fortæller Susanna Dyre-Greensite.

Hun henviser blandt andet til, at EU-traktaten blandt andet slår fast, at “Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Kommissionen overvåger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld med henblik på at identificere alvorlige fejl”.

Desuden bliver mange vigtige politiske beslutninger truffet rent administrativt bag lukkede døre af EU-kommissionen eller af EU-rådet.

– Mange beslutninger – lige fra kemikalier og sprøjtegifte til godkendelser af landenes finanslov og henstillinger til regeringerne om, hvordan de skal sammensætte deres offentlige budgetter, og hvor meget offentlig gæld de må have – varetages rent administrativt af EU-kommissionen, pointerer Susanna Dyre-Greensite.

Hun uddyber:

– Og meget lovgivning bliver besluttet uden om EU-parlamentet. Eksempelvis bliver EU’s udenrigspolitik og sikkerhedspolitik kørt uden om EU-parlamentet. Det betyder, at EU-parlamentet eksempelvis ikke må stemme om EU’s militære missioner, eller når EU beslutter at indføre sanktioner mod Rusland.

Trange kår for debat 
Selve debatten i EU-parlamentet er også voldsomt amputeret. De folkevalgte medlemmer af EU-parlamentet kan ikke bare tage ordet i Parlamentet.

Der er nemlig ofte ikke særlig meget tid til debat. For EU-parlamentet samles kun én gang om måneden til såkaldte plenarsamlinger for at vedtage lovgivning.

Det betyder, at når endelig EU-parlamentet er samlet, skal de nå igennem en meget lang dagsorden og tage stilling til mange lovgivningsforslag fra EU-kommissionen.

Taletiden bliver fordelt på forhånd blandt de politiske grupper i EU-parlamentet. Desto større gruppe, jo mere taletid.

Herefter fordeler grupperne internt taletiden imellem deres medlemmer.

Det er ikke usædvanligt, at en gruppe får tildelt i alt syv minutters taletid, der skal fordeles på fire forskellige debatter i EU-parlamentet – hvor 12 medlemmer af gruppen ønsker at få ordet.

Det giver i praksis kun 1-2 minutters taletid til de heldige udvalgte parlamentarikere, der får ordet.

En del af det udemokratiske overskud i EU skyldes også, at der ikke er ét fælles sprog eller fælles medier i EU.

– Vi kan kun have et demokrati, hvis vi kan tale sammen. Demokrati finder sted i kraft af den offentlige samtale. Men der findes ikke ét sprog og én offentlighed i EU. Vi læser ikke de samme aviser og har ikke ét sted at skrive læserbreve til. Derfor har vi ikke én fælles debat i EU. Befolkning og politikere læser 27 forskellige landes aviser og ser 27 forskellige landes tv-stationer. Eller sagt med Ebbe Reichs ord: “Et folkestyre uden et folk er bare et styre”, citerer Susanna Dyre-Greensite.

Folkebevægelsen mod EU har netop udgivet flyeren “Hvad stemmer vi om?“, der kan hentes og printes ud på Folkebevægelsens hjemmeside.